Stress og kroniske smerter er to komplekse og ofte sammenflettede tilstande, der påvirker mange menneskers hverdag. Mens stress er kroppens naturlige reaktion på belastning eller pres, kan langvarig eller kronisk stress have negative konsekvenser for både fysisk og mental sundhed. På samme måde kan kroniske smerter forårsage betydelig ubehag og begrænse en persons livskvalitet markant. Disse to tilstande kan ofte påvirke hinanden og skabe en ond cirkel.
På denne side vil stress og kroniske smerter blive gennemgået, forbindelsen derimellem, samt mulige tilgange til håndtering og behandling af stress og kroniske smerter.
Stress & kroniske smerter
Du kan læse om nedenstående, relateret til stress og smerte, ved at rulle ned på siden, eller ved at klikke på tekstfelterne.
Stress
Hvad er stress?
Stress er en belastningsreaktion - ikke er en sygdom, men snarere en tilstand af belastning, der både kan manifestere sig psykisk og fysisk. Tilstanden opstår, når de krav du står over for, overstiger de ressourcer du har til rådighed, eller føler, at du har til rådighed.
Krav > ressourcer = stress
Begrebet "krav" omfatter en bred vifte af situationer, både på arbejdspladsen og i privatlivet, og kan både være fysiske og følelsesmæssige. "Ressourcer" indebærer tid, økonomi, fysisk og psykisk overskud samt ens generelle tilgang til verden.
Mennesker møder udfordringer på forskellige måder. Eksempelvis kan en person, der skal til at flytte, tænke: "Det er godt nok mange ting jeg skal holde styr på?", mens en anden kan tænke: "Det er skønt, jeg tager en ting ad gangen".
Ens tilgang til en opgave er afgørende for, hvor stressende situationen opfattes. Selvom det kan være svært at ændre ens syn på verden, kan vi lære at håndtere situationer mere hensigtsmæssigt.
Ligeledes varierer "de oplevede ressourcer", hvor nogle har en stærk tro på egne evner, mens andre tvivler på dem.
Den måde, vi nærmer os en opgave på, har betydning for vores oplevede ressourcer og håndtering af situationen. Negative tanker påvirker ens håndtering i en negativ retning, mens tiltro til egne evner ofte resulterer i mere initiativ og engagement, hvilket kan lette opfattelsen af kravene til det vi står over for.
Kilder: sundhed.dk, sst.dk og psykiatrifonden.dk
Forskellige typer af stress
Der skelnes mellem kortvarig og langvarig stress. Den kortvarige stress kan gøre os i stand til at overkomme fysiske og kognitive belastninger bedre – forberede os.
Alle mennesker bliver på et tidspunkt udsat for kortvarig stress, hvilket kan være gavnligt og endda nødvendigt i flere situationer, da det kan hjælpe os med at tackle presserende opgaver eller farer såsom: i trafikken, til jobsamtalen, eller ved sportsudøvelse, eksempelvis.
Kortvarig stress
Skærper opmærksomheden
Øger koncentration og fokus
Styrker indlæringsevnen og hukommelsen
Øger sukker- og fedtindholdet i blodet (så musklerne har mere energi at kunne forbrænde)
Øger blodforsyningen til musklerne (så næringsstoffer - sukker og fedt - kan komme derhen)
Øger pulsen og blodtrykket
Den udløsende faktor, der kan fremkalde en stressreaktion, kan i visse tilfælde være så voldsom, at den medfører forvirring, angst og en følelse af handlingslammelse. Heldigvis forekommer dette sjældent.
Det er afgørende at opretholde en god balance mellem perioder med og uden stress, så kroppen har mulighed for at restituere. Den tid vi tilbringer i en stressende situation, spiller en afgørende rolle for, om stress virker stimulerende eller destruktivt. Hvis stressen varer ved - måneder eller år - bliver virkningerne betydeligt anderledes.
Langvarig stress
Kan påvirke hukommelse og koncentration, så de ”sætter ud”
Nedsætter evnen til at regulere blodsukkeret
Giver øgede mængder af sukker og fedt i blodet, hvilket belaster hjerte og kredsløb
Giver forhøjet blodtryk, som belaster hjerte og kredsløb
Svækker immunforsvaret, hvorved vi bliver mere modtagelig overfor infektioner
Øger risikoen for depression
Det betyder bl.a., at stressramte er mere disponerede for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, type-2 diabetes og diverse overfølsomhedssygdomme.
Kilder: sst.dk og psykiatrifonden.dk
Travlhed eller stress
De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet perioder med intense arbejdsbyrder, mange bolde i luften - at have travlt. Dette kan være stimulerende, og nogle gange kan det endda føles energigivende. En afgørende forskel mellem travlhed og stress er varigheden. Jo længere vi befinder os i en travl tilstand, desto større bliver risikoen for at udvikle sundhedsskadelig stress. De fysiologiske forandringer, der forekommer i kroppen, når tilstedeværelsen af stress varer for længe, adskiller travlhed fra stress. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de nedenstående symptomer på stress.
Kilde: finansforbundet.dk
Hvad sker der, når vi bliver stresset?
Vores stressrespons involverer to af kroppens primære systemer: nervesystemet og hormonsystemet, også kendt som det neuroendokrine system. Kommandoen begynder i hjernen, i hypothalamus og fortsætter til hypofysen, som sammen med det sympatiske nervesystem kommunikerer med enten binyrerne (for stressrespons), skjoldbruskkirtlen (for stofskifte) eller kønsorganerne (for reproduktion).
Når en stressfaktor opfattes som en trussel, udløser hjernens frygt- og forsvarscenter, amygdala, et signal til hypothalamus, som igen instruerer hypofysen i at aktivere binyrerne til at frigive hormonet, adrenalin. Når Adrenalin bliver frigivet til blodbanen, sker der en systemisk påvirkning, hvor flere organer i kroppen aktiveres. Bl.a. øges pulsen, bronkierne og pupillerne udvides, fordøjelsen nedsættes, samt der frigives glukose og fedt fra leveren, så der er mere energi frit tilgængeligt til bl.a. musklerne - Dette har evolutionært været for at forberede kroppen på at kæmpe eller flygte fra datidens pågældende trusseler. På trods af forandrede trusler kontra førhen, reagerer vores system på samme vis overfor nutiden trusler.
Efter den første reaktion stimuleres binyrebarken til at frigive kortisol, også kendt som binyrebarkhormon. Kortisol har anti-inflammatoriske egenskaber og hæmmer immunforsvaret, hvilket er nyttigt i korte stressede situationer. Det øger også glukoseniveauet i blodet for at sikre tilstrækkelig energi til den fysiske udfordring.
Ved langvarig stress kan konstant høje niveauer af kortisol have negative virkninger på stofskiftet, fordøjelsen og opbygningen af knoglevæv, da det hæmmer de aktive stofskiftehormoner. Derudover reduceres mængden af signalstoffer, der regulerer den kvindelige cyklus, hvilket kan føre til ægløsningsproblemer og nedsat fertilitet.
Kilder: sciencedirect.com og sund-forskning.dk
Hvad er symptomerne på stress
I og med, at stress rammer os på forskellige måder, vil symptomerne altid variere fra person til person. Ikke desto mindre er der en række mere eller mindre almindelige symptomer, der gentager sig.
De fysiske symptomer inkluderer:
Hovedpine
Hjertebanken
Svedeture
Hyppige infektioner
Hyppige forkølelser
Appetitløshed
Diarré
Svimmelhed
Rystende hænder
Nedsat sexlyst
Impotens
De psykiske symptomer inkluderer:
Trætheds
Søvnproblemer
Hukommelsesbesvær
Ulyst
Irritabilitet
Anspændthed
Koncentrationsbesvær
Utålmodighed
Uforklarlig angst
Depression
Kilder: sundhed.dk og psykiatrifonden.dk
Kan jeg selv teste om jeg har stress?
Hvis du oplever alle disse symptomer på samme tid, er det selvfølgelig træls, men det er ikke ensbetydende med, at du har stress, selvom det vil være sandsynligt. For at vurdere om du har stress, har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udviklet et spørgeskema med 20 udsagn. Svarmulighederne varierer fra rød (hele tiden), gul (nogle gange) til grøn (sjældent). Hvis du markerer 5 eller flere udsagn med rød, anbefales det at konsultere din egen læge, som kan henvise dig til yderligere vurdering.
Kilde: smds.dk
Årsager til stress
Langvarig stress opstår typisk som følge af store og alvorlige livsbegivenheder, såsom sygdom-, traume- eller arbejdsrelaterede begivenheder, ofte kombineret med en travl hverdag præget af høj arbejdsbelastning, mangel på fritid eller hvile. Det er ofte en blanding af flere faktorer. Arbejdsrelateret stress er blevet omfattende undersøgt med hensyn til dens udløsere, og nogle af disse faktorer er også relevante for stress, der primært udløses i privatlivet.
Generelt er det observeret, at:
- Begrænset kontrol over ens situation
- Følelse af meningsløshed
- Følelse af uforudsigelighed
- Dårlig social støtte
- Manglende anerkendelse
- For høje eller for lave krav
...bidrager til udviklingen af langvarig stress.
Kilde: sst.dk
Hvordan bliver jeg mindre stresset?
Som nævnt ovenfor kan der være mange aspekter, der spiller ind på hvorfor og hvornår vi oplever stress. Derfor ses en grundig og individuel udredning som værende vigtig for at identificere og tilpasse interventionerne, så vi kan komme ovenpå igen. Processen i at lægge stressen bag sig kan tage tid og det kan derfor være en god ide at sætte ind på flere områder samtidig.
Lær dine signaler at kende
Ved at kende dine tegn på stress, vil du hurtigere kunne identificere, reagere og afhjælpe det.
Find ud af hvad der belaster dig
Ved at forstå, hvad der belaster dig, kan du nemmere målrette dine bestræbelser på de rette områder.
Når du først har fået en bedre indsigt i, hvad der påvirker dig og hvordan, så kan du faktisk gøre en del ting på egen hånd der kan hjælpe på din situation.
Planlæg
Planlæg af din dag kan virke banalt, men det kan faktisk hjælpe med at øge dit overblik og undgå overbelastning, ved også at sætte tid af til pauser.
Prioriter
Identificer de vigtigste opgaver og fokuser på dem først. Det kan være nyttigt at lave en daglig eller ugentlig plan for at holde styr på dine opgaver og undgå overbelastning.
Motioner
Motion spiller også en vigtig rolle i stresshåndtering. Regelmæssig træning, selv i moderate mængder, kan forebygge og reducere stress samt dens negative følgevirkninger.
Sov
Søvn er en af de mest værdifulde ressourcer i kampen mod stress, da vores restitution primært foregår mens vi sover. Prioriter en tilstrækkelig mængde søvn for at sikre, at din krop får den restitution, den har brug for.
Vær opmærksom på stimulanser
Vær opmærksom på forbrug af stimulanser som tobak (rygning) og alkohol, da disse kan forværre stressreaktioner og påvirke din søvnkvalitet negativt. Hold dit forbrug af tobak, alkohol og andre stimulanser på så absolut lavt et niveau, som du kan. Jo mindre, jo bedre.
Snak med folk
Det er vigtigt at åbne op og kommunikere med andre om dine følelser og udfordringer. Dette kan omfatte professionel hjælp fra en psykolog såvel som støtte fra venner, familie og kolleger. At dele dine tanker og følelser kan bidrage til en følelse af støtte og forståelse, samtidig med, at de ved, hvordan du har det, så de eventuelt kan hjælpe.
Kilde: sst.dk
Behandling af stress
Når stress påvirker kroppen, er det vigtigt at adressere både de fysiske og mentale aspekter af ubalancen. Som nævnt længere oppe på siden, kan stress manifesterer sig gennem symptomer som hovedpine, svimmelhed og hjertebanken, og disse signaler indikerer ofte spændinger og begrænsninger i kroppen. En holistisk tilgang, som eksempelvis min behandling, søger at normalisere ubalancer i kroppens systemer, herunder nervesystemet, hormonsystemet, muskel-skeletsystemet og mere.
Når jeg ser personer med stress, er der en del faktorer, jeg kan se efter, herunder:
Spænding i og omkring kraniet, kraniehinder og diverse muskler, særligt kæbemuskulaturen
Bevægeindskrænkninger i nakke og ryg
Mobiliteten i thorax
Åndedrættet
Spændinger omkring organer og de skeletale forbindelser
Søvn – har kroppen mulighed for at restituere?
Kost – er der et indtag af stimulanser?
Motionsvaner
Jeg vil undersøge og behandle disse fysiske aspekter, samt rådgive om livsstilsfaktorerne (KRAM), Kost, Rygning, Alkohol og Motion for at fremme helbredelse og restitution.
Ved at tage hånd om både de indre og ydre faktorer kan kroppen få den nødvendige ro til at komme sig ordentligt.
Smerter
Kort sagt, kan det beskrives, at “Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der produceres af hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop.” - Lorimer Moseley
Dette er selvfølgelig begrænset til essensen, hvor der nedenfor er en uddybning heraf.
Hvad er smerte?
Smerte er kroppens måde at signalere, at noget er galt. Det er en kompleks følelse, der opstår, når vævet i kroppen bliver skadet eller på anden måde påvirket. Smerter kan være alt fra en kortvarig ubehagelig fornemmelse til en vedvarende og belastende tilstand.
Hvis vi eksempelvis skærer os eller brænder os, føler vi akut smerte, der normalt forsvinder, når skaden heles. Men nogle gange kan smerte blive kronisk, hvilket betyder, at den varer længere og kan vedvare i måneder eller endda år, selv efter at den oprindelige skade er helet.
Smerte opstår, når specifikke nerveender, kaldet smertefibre, registrerer et stimuli (oftest en skade) og sender signaler til hjernen gennem nervesystemet. Hvis hjernen tolker disse signaler som farlige, udløses en smertereaktion, der får os til at føle ubehag eller lidelse.
Smerte er ikke kun en fysisk oplevelse; den påvirkes nemlig også af vores følelsesmæssige tilstand, vores tidligere erfaringer og vores kulturelle baggrund.
Selvom smerte kan være ubehagelig, tjener den et vigtig formål. Det advarer os om fare og beskytter vores krop ved at få os til at undgå skadelige situationer.
Kilde: sundhed.dk
Akut eller kronisk smerte
Smerter kan variere i varighed, og mange af de smerter vi oplever vil være akutte, mens nogle mennesker oplever at have vedvarende smerter, bedre kendt som kroniske smerter.
Hvad er akutte smerter?
Akutte smerter opstår normalt som en direkte reaktion på en skade eller sygdom og har tendens til at aftage, når årsagen til smerten heles.
Kroppens væv har forskellige helingstider, altså hvor længe det er om at komme sig under normale omstændigheder. Typisk tager det 2-8 uger for muskelvæv, 3-12 uger for knoglevæv, 6-9 måneder for senevæv, 6-12 måneder for ledbånd og >12 måneder for brusk. Helingen afhænger i høj grad af blodforsyningen.
Ved akutte skader gennemgår nervesystemet en naturlig proces med øget følsomhed for at beskytte kroppen mod yderligere skade, f.eks. ved at undgå at belaste en forstuvet fod. Normalt aftager denne følsomhed, når vævet er helet, men i visse tilfælde vedbliver nerverne med at være følsomme. Dette er både en normal og naturlig proces, hvor hjernen reagerer på usikkerhed eller angst relateret til det tidligere skadede område af kroppen. Tanker som f.eks. "Holder det", "Er det helet ordentligt" eller “Er der mon noget alvorligt galt” kan føre til øget følsomhed i nervesystemet for at beskytte området, på grund af ens frygt og bekymringer.
Kort om akutte smerter:
Kortvarige smerter - op til 3-6 måneder
Beskytter os mod mulige skader
Fortæller os, at vi har en skade, der muligvis kræver behandling
Graden af smerte afhænger af den bagvedliggende årsag, samt ens følelsesmæssige tilstand, tidligere erfaringer og kulturelle baggrund
Kan udløse en vis følelse af angst
Hvad er kroniske smerter?
Kroniske smerter refererer til vedvarende eller tilbagevendende smerte, som varer længere end 3-6 måneder. Kroniske smerter er en sygdom, der kan medføre væsentlige ændringer af både fysiske evner samt psykiske og sociale forhold. Tilstanden kan være forårsaget af en række forskellige faktorer, herunder langvarige medicinske tilstande såsom arthritis, fibromyalgi, rygsmerter, migræne, eller neuropatiske smerter.
Kort om kroniske smerter:
Længerevarende smerter - over 3-6 måneder
Skaden kan være helet op, men smerten varer ved
Kan medføre store psykiske, sociale og eksistentielle følger
Ledsages ofte af angst og depressive følelser
Kan medføre symptomer som træthed, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser
Kilder: ugeskriftet.dk, sundhed.dk og netdoktor.dk
Tre former for smerte
Smerter kan være forårsaget af forskellige grunde.
De tre former for smerte - nociceptive, neuropatiske og nociplastiske - beskriver de forskellige måder kroniske smerter kan vise sig på.
Nociceptive smerter
Smerte forårsaget af skade på led, muskler, sener og knogler.
Disse smerter kan føles dybe, murrende eller borende, og lejlighedsvis som tandpine. Normalt forsvinder smerten når skaden heles, men i visse tilfælde kan den blive kronisk.
Disse smerter kaldes nociceptive, da de skyldes aktivitet i nociceptorerne, som er de nerveender, der registrerer vævsskader.
Neuropatiske smerter
Smerte relateret til sygdom eller skade på nervesystemet, herunder alle nerver, hjerne eller rygmarv.
Disse smerter kan opleves som sviende, brændende, prikkende eller jagende, lignende elektriske stød. De kan forekomme hos mennesker med tilstande som sukkersyge, helvedesild, dårlig blodcirkulation, efter en apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), diskusprolaps, efter amputation (fantomsmerter), eller efter kirurgi.
Disse smerter kaldes neuropatiske eller nervesmerter.
Nociplastiske smerter
Smerte uden synlig skade på kroppen.
Denne type smerte opstår på grund af ændringer i den smerteramtes måde at registrere smerte på. Selvom kroppen ikke er skadet, fortolker hjernen visse signaler som smerte.
Denne mekanisme, kendt som "central sensibilisering", resulterer i øget følsomhed af nerveceller i rygmarven og hjernen. Nervesystemet reagerer derfor hurtigere på stimuli, selv hvis de ikke er smertefulde.
Disse smerter kaldes sensibiliseringstilstande og kan opstå ved tilstande som fibromyalgi eller som følge af piskesmæld (Whiplash Associated Disorder, WAD), underlivssmerter (vulvodyni) og lignende.
Kilde: gentoftehospital.dk
Psykologiske aspekter ved kroniske smerter
Kroniske smerter er en kompleks og udfordrende tilstand, der ikke kun påvirker den fysiske sundhed, men også den psykologiske velvære hos dem, der lider af det. Nogle af de psykologiske aspekter ved kroniske smerter kan ses herunder.
Angst og depression
Mennesker, der lever med kroniske smerter, oplever ofte angst og depression som følge af den vedvarende belastning, det sætter på deres livskvalitet. Den konstante smerte kan være en kilde til frustration, håbløshed og hjælpeløshed, hvilket kan føre til depressive symptomer. Desuden kan bekymringer om fremtidige smerter eller forringelse af tilstanden føre til angst.
Søvnproblemer
Kroniske smerter kan forstyrre søvnkvaliteten betydeligt. De konstante smerter kan gøre det svært at falde i søvn eller forblive i en dyb søvn, hvilket resulterer i søvnløshed eller dårlig søvnkvalitet. Denne manglende søvn kan igen forværre smerten og skabe en ond cirkel af smerte og søvnforstyrrelser.
Social isolation
Mennesker med kroniske smerter kan opleve en følelse af social isolation, da smerten kan begrænse deres evne til at deltage i sociale aktiviteter eller vedligeholde relationer. De kan føle sig misforstået eller undervurderet af andre, der ikke fuldt ud forstår deres smerteoplevelse.
Identitetsforandring
Kroniske smerter kan ændre en persons selvopfattelse og identitet. De kan begynde at identificere sig mere med deres smertefulde tilstand end med andre aspekter af deres liv. Dette kan føre til en følelse af tab af selvstændighed og autonomi.
Negativ tankegang og kognitive forandringer
Kroniske smerter kan påvirke en persons tankegang og kognitive funktioner. De kan føre til negative tanker, såsom følelsen af at være magtesløs eller håbløs. Smerten kan også påvirke hukommelse, koncentration og beslutningstagning, hvilket yderligere forværrer den psykologiske belastning.
Behandling af kroniske smerter kræver derfor en helhedsorienteret tilgang, der adresserer både de fysiske og psykologiske aspekter af tilstanden. Dette kan omfatte smertehåndteringsstrategie, smerteedukation, kognitiv adfærdsterapi, medicinsk og manuel behandling, og støtte fra tværfaglige sundhedspersoner, der kan hjælpe med at tackle de forskellige dimensioner af smerteoplevelsen.
Kilder: sst.dk, gentoftehospital.dk og rigshospitalet.dk
Nyere forskning om kroniske smerter
En af de væsentlige forskelle mellem den forældede biomekaniske model, der er en apparatfejl model, hvilket betyder, at ens smerte altid og udelukkende er forårsaget af en fysisk struktur, og til den bio-psyko-sociale smertemodel er netop erkendelsen af, at skade ikke altid medfører smerte, og smerte ikke altid indikerer tilstedeværelsen af en fysisk skade.
SKADE ER IKKE ENSBETYDENDE MED SMERTE,
OG SMERTE ER IKKE ENSBETYDENDE MED SKADE
En konkret illustration af dette findes i en virkelig beretning, hvor en håndværker på en byggeplads trådte på et søm, som trængte op gennem hans fod. Han oplevede intense smerter og blev straks kørt på skadestuen. Da sømmet var fjernet, og hans sko blev taget af for at vurdere skadens omfang, opdagede lægerne overraskende, at sømmet var gået lige mellem hans tæer - der var faktisk ingen fysisk skade, men han følte stadig intense smerter.
Var hans smerte reel? Absolut! Øjet registrerede synet af et søm, der trængte op gennem skoen, og hjernen reagerede øjeblikkeligt ved at fortolke denne information som kritisk, hvilket udløste en intens smerteoplevelse.
Der er en igangværende udvikling mod en ny forståelse af, hvordan smerter opstår, drevet af videnskabelige fremskridt. Vi bevæger os væk fra at betragte patologiske fund, som direkte skader, og erkender i stigende grad, at de ofte repræsenterer normale tilstande, som ikke nødvendigvis korrelerer med smerteoplevelsen.
Har du f.eks. nogensinde hørt om nogen, der er diagnosticeret med "gråt hår" eller "rynket hud"? På samme vis som vi ældes udvendigt, sker det også indvendigt, og er altså ikke lig med sygdom, men snarere aldring.
Smerter og hjernen
I dag er der bred enighed om, at smerte genereres udelukkende af hjernen, og at individet ikke direkte kan påvirke denne oplevelse. Der er også generel enighed om, at en strukturel og biomekanisk forklaringsmodel for smerte ikke fuldt ud kan forklare smertens kompleksitet og i visse tilfælde endda kan bidrage til en nocebo-effekt (symptomer forværres).
Din hjerne producerer forskellige følelser for at motivere dig til at handle på en bestemt måde. Disse følelser dannes ud fra al den viden, din hjerne har til rådighed i den givne situation samt de erfaringer, du har gjort gennem livet. Følelser er derfor fortolkninger skabt af din hjerne, hvilket forklarer både hvorfor smerte opleves forskelligt fra person til person, og hvorfor forløbene af smerter varierer, herunder hvorfor nogle udvikler kroniske smerter, mens andre hurtigt kommer sig uden større komplikationer.
Da følelser er en fortolkning af hjernen, betyder det, at systemet ikke er fejlfrit. Til gengæld er det ekstremt fleksibelt og tilpasset til netop dig og din livsanskuelse, baseret på alt hvad du har lært.
Som kropsterapeut føler jeg mig forpligtet til at holde mig opdateret med den nyeste forskning inden for kroniske smerter for at kunne tilbyde mine klienter den mest effektive og individuel tilpasset behandling. Ved at integrere nyeste viden i min praksis kan jeg bedre forstå og behandle de underliggende årsager til kroniske smerter, hvilket i højere grad fører til vedvarende lindring og forbedret livskvalitet for mine klienter."
Kilde: ugeskriftet.dk,
Kan jeg komme af med kroniske smerter?
Behandling af kroniske smerter kan variere afhængigt af den underliggende årsag, sværhedsgraden af smerten og individuelle faktorer. Mens nogle personer kan opnå fuldstændig lindring af kroniske smerter, kan andre opnå en moderat til markant forbedring af deres tilstand, mens de lærer at håndtere og mindske smerteniveauet. Her er nogle tilgange, der kan har vist sig at være effektive til at nedbringe smerter.
Fysisk terapi og træning
Fysisk terapi kan hjælpe med at genoprette bevægelsesområder, forbedre styrke og fleksibilitet og reducere smerte. Regelmæssig træning kan også være gavnligt ved at frigive endorfiner, som er kroppens naturlige smertestillende stoffer.
Psykologisk støtte og terapi
Kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og andre terapiformer kan hjælpe med at ændre tanker og adfærdsmønstre forbundet med smerte, samt håndtere stress, angst og depression, som ofte er forbundet med kroniske smerter.
Alternativ behandlinger
Kroniske smerter medfører som tidligere nævnt symptomer såsom stress, øget følsomhed i nervesystemet, fordøjelsesproblemer, hvilket alle er ting jeg behandler, ud over at kunne arbejde med råd og vejledning, samt behandle kroppen, så den har de har de mest optimale forhold at komme sig ud fra. Det kan derfor være nyttigt for nogle personer til at lindre kroniske smerter og de symptomer, der følger med.
Livsstilsændringer
Sund kost, tilstrækkelig hvile og søvn, stresshåndtering og rygestop kan alle bidrage til at reducere smerteniveauet og forbedre livskvaliteten. Søvn og rygning kan især have stor betydning for personer med
Det er vigtigt at huske, at der ikke er én universel løsning på kroniske smerter, og behandlingsmetoder kan variere fra person til person. En multidisciplinær tilgang, der kombinerer forskellige behandlingsmetoder, kan ofte være mest effektiv. Derudover kan det være en proces med forsøg og fejl at finde den bedste behandling eller kombination af behandlinger for at opnå lindring af kroniske smerter.
Behandling af kronisk smerte
Find en behandler, der er opdateret på den nyeste viden om smerter
Det er vigtigt, at du føler dig tryg med din behandlinger og at denne person forstærker din egen tro på dig selv og din tilbagevenden til normalt funktionsniveau. Du bør med de fleste skader mærke en relativt hurtig forbedring. Det betyder, at hvis du går 1 gang om ugen i 4 uger uden forandring, bør du overveje om den behandling faktisk hjælper dig.
Bevæg dig mest muligt inden for smertegrænsen
Hvis du har fundet ud af, at der ikke er noget i vejen rent fysisk, gælder det om at være så aktiv og bevæge dig så meget som muligt inden for smertegrænsen. (din subjektive mening om, hvor stærke dine smerter er på en skala fra 0-10, hvor smertegrænsen er 5) Det er altså okay at mærke en smule ubehag og smerte, når du bevæger dig. Området må gerne provokeres lidt, men du skal naturligvis også lytte til kroppens signaler.
Fysisk og psykisk behandling
Ved behandlinger hos mig, går jeg efter at få dig til at leve et så fuldkomment et liv som muligt, med færrest mulige begrænsninger af dine smerter. Jeg arbejder både strukturelt med at behandle og lindre følge symptomerne af kroniske smerter, men samtidig give dig redskaber til at arbejde med smerterne, og ellers sætte dig i forbindelse med andre kompetente behandlere, for at give dig den bedst mulige behandling, da management af kroniske smerter ofte kræver en multidisciplinær tilgang og en tålmodig, vedvarende indsats for at finde den mest effektive behandlingsplan for den enkelte.
Derfor er det vigtigt at lytte til vores smerte og søge hjælp, hvis den bliver for intens eller vedvarende. Med den rette behandling og pleje kan smerte ofte lindres eller håndteres effektivt, hvilket giver os mulighed for at leve et mere fuldkomment liv.
Kilde: sundhed.dk
Fibromyalgi
Fibromyalgi er en kompleks kronisk tilstand, der påvirker nervesystemet og forårsager smerte og ømhed.
Hvad er fibromyalgi?
Fibromyalgi er kroniske smerter i knogler, led og muskler, som varer i mere end tre måneder. Personer med fibromyalgi oplever smerter i store dele af kroppen, og disse smerter begynder ofte et specifikt sted og spredes derefter.
Det betegnes som et smertesyndrom, hvilket betyder, at det er en samling af symptomer og tegn, hvor den udløsende årsag ikke er kendt.
Fibromyalgi anses i dag for at være en form for smertesensibiliseringstilstand, hvor den underliggende mekanisme kaldes "central sensibilisering". Dette indebærer, at nervecellerne i rygmarven og hjernen bliver mere følsomme, hvilket resulterer i en hurtigere og kraftigere reaktion fra nervesystemet på påvirkninger, selvom disse ikke er smertefulde, såsom let tryk eller berøring.
Tilstanden bliver typisk mere udtalt over tid. Mange personer med fibromyalgi har oplevet symptomer siden tidlig ungdom, og de fleste oplever en gradvis forværring af symptomerne. Dette kan gøre det svært at håndtere smerterne, og den vedvarende uvished om årsagen til symptomerne kan være belastende over tid.
Symptomer på fibromyalgi
Fibromyalgi er kendetegnet ved smerter og ømhed i tilsyneladende sundt væv, hvilket er hovedfundene ved sygdommen og danner basis for diagnosen.
Udover smerter er der ofte andre symptomer forbundet med fibromyalgi, herunder:
Søvnforstyrrelser:
Dette kan inkludere overfladisk søvn, hyppige opvågninger om natten, og en følelse af ikke at være udhvilet ved opvågning. I løbet af dagen føler man sig ofte unaturligt træt og mangler energi og overskud.
Kognitive udfordringer:
Disse omfatter problemer med hukommelse og koncentration, nedsat opmærksomhed og øget stressniveau.
Gener fra indre organer:
Dette kan omfatte symptomer som irritabel tyktarm, hyppig vandladning, smerter i brystet og underlivet, spændingshovedpine, migræne, smerter i kæben, føleforstyrrelser, følelse af hævelse, synsforstyrrelser og overfølsomhed overfor lys, lyde og lugte.
Mange personer med fibromyalgi oplever øget træthed under fysisk aktivitet, hvor musklerne hurtigt bliver trætte, og smerterne forværres. Dette kan også gøre almindelige daglige aktiviteter som madlavning og rengøring vanskelige at udføre, da man bliver uforholdsmæssigt træt og bruger meget tid på disse opgaver.
Hvordan føles smerter ved fibromyalgi?
Smerter ved fibromyalgi kan beskrives som en konstant, diffus smerte, der kan være øm og brændende, og som ofte forværres ved fysisk aktivitet eller stress.
Årsager og risikofaktorer for fibromyalgi?
Årsagerne til fibromyalgi er komplekse og inkluderer både genetiske faktorer, neurokemiske ubalancer og psykologiske faktorer som stress og traumer.
Behandlingsmuligheder og håndtering af fibromyalgi
Behandling af fibromyalgi fokuserer typisk på en kombination af smertelindrende behandling, fysisk træning, smertereduktion og psykologisk støtte for at lindre smerter og forbedre livskvaliteten.
Psykologiske aspekter ved at leve med fibromyalgi
At leve med fibromyalgi kan have betydelige psykologiske konsekvenser, herunder depression, angst og stress, som kræver omfattende støtte og behandling.
Fibromyalgi og livsstil - KRAMSS
Kost, rygning, alkohol, motion, søvn og stress. Alle er faktorer, der påvirker ens smerter og fibromyalgi. En sund livsstil med regelmæssig motion, en afbalanceret kost og tilstrækkelig søvn og mentale afbræk, samtidig med en reduktion eller ophør af alkohol og rygning kan bidrage til at lindre symptomerne på fibromyalgi og forbedre livskvaliteten.
Behandling af fibromyalgi
Behandling af bindevæv kan være gavnligt, f.eks. med metoder som myofascial release. Det tyder på, at det kan have en positiv virkning på træthed, kropsstivhed, smerteoplevelse og livskvalitet. Manuel lymfatisk drænage kan også have en effekt på stivhed, depression og livskvalitet. Studier har vist forbedring i op til seks måneder efter behandling, hvorefter effekten aftager, når der måles igen et år efter behandlingen. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at få opfølgende behandling hver sjette måned efter en vellykket behandlingsperiode.
Det giver ligeledes mening at arbejde multifaktorielt, med fokus på faktorer såsom omgivende stressorer, kost og livsstil, og eventuelt inkludere mind-body teknikker som yoga, tai-chi og biofeedback. Det anbefales desuden at behandle lokale smertegenererende tilstande, såsom tendinitis, bursitis og udstrålende smerter, med det formål at reducere det nociceptive input til centralnervesystemet.
Kilder: sundhed.dk, fibromyalgi.dk og ugeskriftet.dk
I tvivl om jeg kan hjælpe dig?
Du er velkommen til at kontakte mig, og få min ærlige mening om, hvorvidt jeg mener, at jeg kan hjælpe dig med dine udfordringer.