Skulder

Skulderen er en utroligt kompleks og bevægelig del af kroppen, som består af flere led, muskler og sener, der arbejder sammen for at muliggøre en bred vifte af bevægelser, alt fra at kaste en bold til at nå op på en hylde. Samtidig kan skulderen også være en en stor begrænsning, hvis den kommer til skade, gør ondt eller mangler bevægelse. Alt fra overbelastningsskader og afklemningssyndrom til rotator cuff skader og frossen skulder kan påvirke ens evne til at udføre dagligdags opgaver og deltage i fysisk aktivitet.

På denne side vil der blive gennemgået forskellige skader og tilstande, som kan påvirke skulderen, samt behandlingsmulighederne dertil.

Du kan læse om nedenstående problematikker, relateret til skuldrene, ved at rulle ned på siden, eller ved at klikke på problematikken.

Skuldersmerter

Skuldersmerter den næsthyppigste sygdom, efter ryg- og nakkesmerter, i bevægeapparatet.


Hvad er skuldersmerter?

Skuldersmerter er ubehag eller smerter, der opstår i og omkring hovedet på overarmsknoglen. De kan være forårsaget af skader på muskler, sener, brusk eller nerver i skulderen. Omfanget af en skade er dog ikke altid direkte i overensstemmelse med smerteoplevelsen, da den altid er subjektiv og påvirket af den enkeltes tanker og følelser.

Denne tilstand kan være akut eller kronisk og kan påvirke en persons bevægelsesomfang og livskvalitet.

Smertemekanismerne bag skuldersmerter

Skuldersmerter kan præsentere sig på forskellige måder, herunder smerter ved bevægelse, hvile eller tryk, stivhed, hævelse og nedsat styrke eller bevægelighed. Disse symptomer kan variere afhængigt af årsagen til skuldersmerterne og den enkelte persons individuelle forhold.


Hvad kan påvirke skulderen?

Skulderen kan påvirkes af forskellige faktorer, herunder alder, køn, aktivitetsniveau, arbejdsmiljø, tidligere skader og specifikke strukturer.


Årsager til skuldersmerter

Smerte er et regnestykke udført af hjernen, beregnet ud fra de signaler, den modtager – f.eks. irritationer og skader i skulderen. Som nævnt ovenfor, er der ikke en direkte sammenhæng mellem mængden af skaden og mængden af smerte, og derfor er der flere faktorer end skaden alene, som påvirker smerte.

Den oftest udløsende struktur ved skuldersmerter, er én eller flere af de fire roterende og stabiliserende muskler og sener i skulderen, kaldet ”rotator cuffen”.

Derudover kan pludselige skader såsom forstuvninger eller brud, gentagne belastninger såsom kast eller tunge løft, samt tilstande som f.eks. afklemning i skulderen (skulder impingement), diskusprolaps i nakken, facetledssyndrom, frossen skulder, betændt slimsæk (bursitis), leddegigt og i sjældnere tilfælde; problemer i lever, galdeblære og bugspytkirtel, give skuldersmerter.

Forskellige former for skuldersmerter

  • Skarp: Kan skyldes forstrækning i én eller flere muskler, ledlæben, betændt slimsæk, skulder impingement eller irritation af en nerve.

  • Jagende: Kan skyldes afklemning af en nerve, f.eks. ved diskusprolaps i nakken.

  • Brændende: Kan skyldes irritation af én eller flere sener i rotator cuffen, frossen skulder eller afklemning af en nerve.

  • Strålende: Kan skyldes skulder impingement, frossen skulder, irritation af én eller flere nerver, f.eks. thorakalt outlet syndrom.

  • Prikkende/sovende: Kan skyldes irritation af én eller flere nerver, f.eks. diskusprolaps i nakken.

Skuldersmerter, der stråler ud i armen

Nogle gange kan skuldersmerter stråle ud i armen, og til tider ned i hånden, hvilket ikke er ualmindeligt. Årsagen hertil kan skyldes neuropatisk- eller refereret smerte.

Neuropatisk” referer til er en skade eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem , altså én eller flere nerver, der bl.a. registrerer tryk og berøring. Hvis der er en irritation eller kompression af nerven, som f.eks. ved diskusprolaps i nakken, kan det føre til smerter i skulder og arm, og snurrende fornemmelser ud i fingrene.

Dette kan føre til symptomer såsom smerter, prikken, følelsesløshed eller svaghed i armen, hånden eller fingrene.

Refereret smerte” er smerte, der opleves et andet sted, end dér, hvor den smerte refererende struktur sidder. Disse strukturer kan være slimsække, led, ledkapsel, muskler i skulder eller nakke, og i sjældnere tilfælde; lever, galdeblære, hjerte, lunger og bugspytkirtel.

Gode råd mod skuldersmerter

Hvis du har skuldersmerter, er det en god ide, at undgå forværrende aktiviteter. Det betyder ikke, at du ikke må bruge skulderen, tværtimod. Forbliv gerne aktiv og brug den så vidt muligt til de ting, du normalt laver til dagligt, så længe det ikke forværrer smerterne.

  • Skift arbejdsstilling jævnligt (f.eks. skift mellem at sidde og stå på arbejdet)

  • Dyrk konditionstræning, gerne flere gange i ugen

  • Styrketræning (træn musklerne i kroppen, herunder skulderen ved passende belastning)


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ondt i skulderen?

Hvis du kan genkende én eller flere af ovenstående punkter, kan det være en god idé at søge hjælp og få smerterne undersøgt. Hvis ikke, er det fortsat vigtigt at bruge din skulder i dine daglige aktiviteter, selvom du måske oplever smerte. Det er acceptabelt at mærke smerte under aktiviteter, så længe smerterne ikke forværres.

Det anbefales at søge behandling hvis:

  • Smerterne er opstået traumatisk, f.eks. efter fald eller slag mod skulder eller arm.

  • Smerten bliver værre om natten.

  • Smerten forværres over tid.

  • Du oplever smerter i skulderen, men det gør ikke ondt at bruge den.

  • Smerterne ikke er aftaget efter et par uger.

Behandling af skuldersmerter

Behandling af skuldersmerter er individuel og afhænger af årsagen. Det vil I de fleste tilfælde bestå af:

  • Aflastning: Nedbring aktiviteter, hvor armen anvendes i smertegivende positioner. Brug til gengæld gerne skulderen i de aktiviteter, du plejer, så længe smerterne ikke er værre dagen efter.

  • Smertelindrende strategier: Tiltag, der kan hjælpe dig med at få en bedre kontrol over dine smerter og lindre dem, når de er værst.

  • Manuel behandling: En behandler kan mindske spændinger og øge bevægeligheden i de strukturer, der relaterer sig til årsagen til skuldersmerterne.

  • Øvelser: Øvelser, der forbedrer funktionen af skulderen. F.eks. bevægeligheds- og styrketræning.

  • Livsstil: Tiltag, der er realistiske, så de kan implementeres og derved fremme heling og øge robustheden over for smerter.

For at få den bedste behandling og forebyggelse af skuldersmerter er det vigtigt at søge hjælp fra en kvalificeret og erfaren terapeut, der kan udvikle en individuel tilpasset behandlingsplan til dine individuelle behov og mål. Ved at arbejde sammen med en professionel kan du forbedre din skulderfunktion, reducere smerte og øge din livskvalitet.

Kilde: sundhed.dk

Impingement i skulderen

Mange mennesker oplever smerter i skulderen når de løfter armen op over hovedet. Symptomet bliver som oftest diagnosticeret som, afklemningssyndrom, indeklemningssyndrom, subacrominal impingement syndrom eller skulder impingement.

Impingement kan opstå ved, at vævet i det subacrominale rum, der bl.a. består af slimsække og rotatorcuff-muskulaturen, bliver klemt mellem acromion knoglen og hovedet af overarmsknoglen (humerus). Når rotatorcuffen bliver irriteret eller skadet, hæver den, hvilket reducerer pladsen i det subacrominale rum og resulterer i gnidning mod acromion. Denne irritation skaber en ond cirkel, hvor hævelsen forværres, da rotatorcuff-muskelsenen yderligere reducerer pladsen mellem overarmsknoglen og rotatorcuffen. I visse tilfælde kan knoglesporer (osteofytter) på acromion knoglen bidrage til afklemningen ved at yderligere mindske pladsen i det subacrominale rum.

Årsager til impingement

  • Senen er revet i stykker eller hævet. Det kan skyldes overforbrug af gentagende bevægelse af din skulder, skade eller aldersbetinget slitage.

  • Slimsækken kan være irriteret og betændt. Din slimsæk er en væskefyldt sæk som ligger mellem din muskelsene og acromion. Din slimsæk hjælper dine muskler og muskelsenen til at glide over dine knogler. Der kan komme betændelse i slimsækken ved overforbrug af skulderen eller skade (direkte slag).

  • Acromion ·​er ikke flad (sådan kan du være født), eller du har udviklet knoglesporer (osteofytter) på din acromion.​

  • Psyko-sociale faktorer spiller altid en rolle i vores oplevelse af smerte, og kan påvirke at der opleves smerter i skulderen, uden der reelt er nogle strukturelle forandringer, eller abnormaliteter.

Behandling af impingement

Min behandling forbedrer typisk pladsen i det subacrominale rum. Behandlingen fokuserer på at forbedre skulderens samlede bevægelighed, herunder både skulderhovedet, skulderbladet og ribbenene. Der arbejdes også på at forbedre nerveforsyningen og blodgennemstrømningen til området samt at få anspændte muskler omkring skulderen til at slappe af.

På grund af nedsat bevægelighed i skulderleddet kan kompensation forekomme i nakken og andre dele af kroppen, hvilket kan være vigtigt at afhjælpe for at undgå yderligere spændinger og forbedre ens tilstand. Derudover kan en tilpasset træningsplan hjælpe med at forstå og arbejde med problematikken på forskellige stadier, inklusive styrketræning, for at opnå langvarige resultater.

Fysisk træning:
Derudover kan fysisk træning hjælpe på dine smerter og skulder funktioner.

Binyrebarkhormon:
Hvis traditionelle behandlinger og øvelser ikke lindrer, eller ikke er mulige grundet smerterne, kan en læge give en blokade (Injektion af binyrebarkhormon), for at reducere betændelse og irritation. Dette kan føre til fuldstændig lindring af symptomerne og muliggøre effektiv genoptræning uden risiko for forværring af betændelsen på grund af bevægelse. Injektionens lindrende effekt aftager dog over tid, hvorfor det er vigtigt at arbejde med udfordringer, mens lindringen virker.

Operation:
I tilfælde hvor smerterne ikke lindres af blokade, behandling og træning, kan en skulderoperation blive overvejet. Dette kan konfereres med egen læge.

Kilde: gentoftehospital.dk

Betændt slimsæk (bursitis)

Betændt slimpose, også kendt som bursitis på dansk, er en tilstand, hvor en eller flere af kroppens slimposer bliver betændte. Slimposer er små poser fyldt med væske, der fungerer som stødabsorberende puder mellem knogler, sener og muskler. Når en slimpose bliver betændt, kan det medføre smerte, hævelse og nedsat bevægelighed i det berørte område.

Årsager til betændt slimsæk

Årsagen kan skyldes et traume på skulderen, en akut skade, overbelastning eller artrose (slidgigt). En hyppig årsag til betændelse i skulderen, er bursitis. Bursitis er betændelse af en slimsæk, og en slimsæk, der hyppigt er ramt af betændelse kaldes ”bursa subacromialis”, som betyder ”slimsæk, der ligger under acromion”, som er en knogledel fra skulderbladet, der sidder på ydersiden af skulderen.

Hvordan føles betændelse i skulderen?

Symptomerne vil typisk være smerte og ømhed i det påvirkede område, og der kan desuden være rødme, varme og hævelse.


Hvad gør man ved betændt slimsæk i skulderen?

Behandlingen af en betændt slimsæk vil typisk bestå af aflastning, smertelindrende tiltag, manuel behandling, adressere livsstil og udføre øvelser, der kan optimere bevægelighed og funktion af skulderen uden at forværre betændelsen i slimsækken nævneværdigt.

Kilde: sundhed.dk

Frossen skulder

Frossen skulder eller adhesive capsulitis er en inflammatorisk tilstand i skulderleddet (articulatio glenohumerale), hvor ledkapslen hæver op, strammer sammen omkring leddet og begrænser bevægeligheden. Dette resulterer i smerter og nedsat mobilitet i skulderen i form af stivhed.

Hvem rammes af frossen skulder?

Frossen skulder rammer typisk personer i alderen 40-60 år, hvoraf hovedvægten er kvinder. Studier indikerer, at personer med diabetes, skjoldbruskkirtelproblemer, hjerte-lungesygdomme eller Parkinsons sygdom har øget risiko for at udvikle en frossen skulder.

Årsager til Frossen Skulder

Årsagerne kan være primære (idiopatiske) eller sekundære. Primære årsager kan være systemiske problemer som diabetes, der skaber inflammation i vævet omkring skulderen. Sekundære årsager inkluderer tidligere traumer eller skader, der fører til arvævsdannelse.

Neurologiske Årsager: Nervekompression i områder som kravebenet og skulderregionen kan forstyrre signaler fra rygmarven og påvirke skulderleddet.

Vaskulære Årsager: Holdningsproblemer kan påvirke blodgennemstrømningen, hvilket kan nedsætte kroppens evne til at fjerne affaldsstoffer og hæmme naturlig heling.

Viscerale Årsager: Problemer med hjerte, lunger og organernes hindesystem kan også påvirke skulderens bevægelighed og forårsage stivhed.

Mekaniske Årsager: Dysfunktion i bækkenet kan påvirke muskler som musculus latissimus dorsi, hvilket kan føre til kompensation og belastning af skulderen.

Symptomer ved Frossen Skulder

Symptomerne på frossen skulder inkluderer gradvis udviklende smerte og stivhed i skulderen, hvilket resulterer i begrænset bevægelse i alle retninger, især udadrotation.

I starten vil smerterne være det største problem, som senere udvikler sig til indskrænket bevægelighed, der giver problemer med almindelige daglig brug af skulderen.


Frossen Skulder: De Tre Faser

Forløbet af en frossen skulder opdeles i tre stadier:

  • 1. fase: Den varme fase

  • 2. fase: Den frosne fase

  • 3. fase: Den optøningsfasen.

Disse faser varierer i varighed og symptomer, men typisk er symptomerne mest udtalte i den første fase og aftager gradvist i de følgende faser.

Gode Råd til Frossen Skulder

For at håndtere frossen skulder effektivt er det vigtigt at forstå og tilpasse sig de tre faser. Dette indebærer strategier og øvelser, der kan hjælpe med at lindre smerter, forbedre bevægelighed og fremskynde helingsprocessen.

Prøv så vidt muligt at bevare skulderens bevægelighed, samt undgå gentagne bevægelser, der kan forværre inflammation.

Behandling af Frossen Skulder

Behandlingen af frossen skulder kan omfatte en kombination af terapeutiske metoder såsom manuel terapi, øvelser, smertelindring og i nogle tilfælde medicinering eller injektionsbehandlinger. Det er vigtigt at søge professionel hjælp for en individuel tilpasset behandlingsplan, der passer til dine behov og symptomer.

Min behandling kan lindre symptomer ved at forbedre nerve- og blodforsyning, reducere muskelspænding og styrke bevægeligheden i nakke og brystkasse. Derudover kan jeg vejlede i faseopdelt træning og øvelser, der kan hjælpe med at vedligeholde og genoprette bevægelighed og styrke i skulderen.

Kilder: sundhed.dk og ugeskriftet.dk

Skulderluksation

Skulderen er det mest bevægelige led i kroppen og samtidig det led, der oftest går af led.

Hvad er Skulderluksation?

Skulderluksation, også kendt som skulderdislokation, er en tilstand, hvor knoglerne i skulderleddet adskilles fra hinanden, hvilket fører til smerte, nedsat bevægelighed og funktionsnedsættelse af armen.

Typer af Skulderluksation

  1. Anterior Skulderluksation: Den mest almindelige type, hvor skulderen bevæger sig fremad og ud af leddet, typisk forårsaget af traumer eller pludselige bevægelser.

  2. Posterior Skulderluksation: Mindre almindelig, hvor skulderen bevæger sig bagud og ud af leddet, ofte som følge af ekstrem kraft eller traume.


Årsager til Skulderluksation

  • Traume: Som fald, slag, eller pludselig belastning er de hyppigste årsager til skulderluksation.

  • Svaghed i skuldermusklerne: Utilstrækkelig styrke i muskler og sener omkring skulderen.

  • Hypermobilitet: Øget bevægelighed i leddene, enten genetisk eller på grund af bindevævssygdomme.

  • Gentagne overbelastninger: Gentagne bevægelser eller belastninger af skulderen over tid.

Symptomer på Skulderluksation

  • Skuldersmerter: Pludselige og intense smerter i skulderområdet.

  • Deformitet: Synlig forskydning af skulderleddet.

  • Nedsat bevægelighed: Begrænset eller smertefuld bevægelse af armen.

  • Hævelse og ømhed: Inflammation og vævsskade i skulderområdet.

  • Blå mærker og misfarvning: Skader på blodkarrene omkring skulderen kan give blå mærker og misfarvninger.

Min tilgang til skulderluksation

For at opretholde en sund og velfungerende skulder er det afgørende, at der er en god tilførsel og afledning af blod til området. Blodet transporterer ikke kun ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer, men det spiller også en essentiel rolle i helingsprocessen af muskler, sener, knoglevæv og ledbånd i skulderen.

For at sikre optimal heling og bevægelighed i skulderen kan jeg arbejde med følgende:

  • Anvendelse af ledmobiliserende teknikker på nakken og den midterste del af ryggen. Dette er afgørende for at opretholde god bevægelighed i disse områder, hvilket direkte påvirker skulderens bevægelsesområde.

  • Reduktion af eventuel kompression af plexus brachialis, som er et nervebundt, der strækker sig fra den nedre del af nakken og forsyner nerver til armen og skulderen. Dette er nødvendigt for at sikre optimal nerveledning og kontrol, især efter traumer relateret til skulderluksation.

  • Anvendelse af mobiliserende teknikker og øvelser rettet mod lungevævet, da det har forbindelse til den nedre del af nakken og kan påvirke bevægeligheden i skulderen.

  • Arbejde med ribben, brystet og lungekredsløbet for at optimere helingsprocessen gennem forbedret blodgennemstrømning til området.

  • Anvendelse af lokale teknikker omkring skulderbladet og skulderhovedet for at forbedre dræning, reducere smerter og øge responsen på styrketræning.

  • Kostvejledning er også vigtig, især efter mekaniske traumer. Et tilstrækkeligt proteinindtag er afgørende i genopbygningsfasen, da det giver de nødvendige "byggesten" til at reparere væv.

Gode råd til forebyggelse af skulderluksation

  • Styrketræning: Træn muskulaturen i skulderen for at opbygge musklerne omkring skulderleddet. Dette indbefatter både den forreste, bageste og laterale del af skuldermusklerne for at opnå en balance.

  • Specifikke rotator cuff øvelser: Rotator cuff-musklerne udgør en vigtig del af skulderens stabilitet. Inkluder øvelser, der træner disse muskler.

  • Undgå gentagne og overdrevne bevægelser: Det er en god ide at holde sig fra gentagne og overdrevne bevægelser, der kan overbelaste skulderleddet. Hvis du deltager i aktiviteter med gentagne armbevægelser, kan du sørge for at tage pauser og variere dine bevægelser.

  • Gradvis progression i træningsintensitet: Når du udfører træning eller øger intensiteten af dine øvelser, er det vigtigt at øge belastningen gradvist. Dette giver dine muskler og led mulighed for at tilpasse sig den øgede stress og reducerer risikoen for overbelastningsskader.

Kilder: regionshospitalet-horsens.dk, og sundhed.dk

Rotator cuff skade

Rotator cuff skader kan forekomme i alle aldre, men risikoen stiger typisk med alderen. Rotator cuff skader kan skyldes forskellige faktorer, herunder inflammation i muskelsenerne på grund af overbelastning eller impingement. Hos yngre mennesker ses skader ofte som følge af traumer med høj kraft eller overbelastningsskader fra sportslige aktiviteter såsom håndbold eller badminton.

Hvad er rotator cuffen?

Rotator cuffen refererer til en gruppe af fire muskler i skulderen: supraspinatus, infraspinatus, teres minor og subscapularis. Disse muskler har deres udspring fra skulderbladet og danner en "manchet" omkring den øverste del af overarmsknoglen. De spiller en afgørende rolle i forskellige bevægelser i skulderleddet, herunder løft af armen over hovedet og rotation af armen ind eller ud fra kroppen. Derudover stabiliserer rotator cuffen skulderen.

Symptomer på rotator cuff relaterede smerter

Symptomer på rotator cuff skader kan omfatte smerter på forsiden eller ydersiden af skulderen, samt følelsen af smerte, der stråler ned ad overarmen. Dette kan være ledsaget af funktionsbesvær, såsom svært ved at løfte eller skubbe objekter, eller vanskeligheder med at løfte armene over hovedet. Symptomer kan udvikle sig gradvist over tid og kan forværres med gentagne aktiviteter.

Behandling af rotator cuff skader

Behandling af rotator cuff skader kan omfatte styrketræning for muskulaturen omkring skulderen, samt vejledning for at mindske smerter i dagligdagen. Derudover er det vigtigt at identificere årsagen til skaden. En individuel tilpasset behandling kan omfatte træning og manuel behandling.


Hvad kan behandling gøre?

Ved siden af træningen, kan manuel behandling have en positiv effekt. Manuelle behandling har vist sig at hjælpe med at reducere smerte, øge mobiliteten samt hjælpe til lettere at kunne gennemføre genoptræning.

Min tilgang er at se kroppen som en helhed, hvor jeg ud over biomekanik også ser på nervesystemets balance, samt andre systemer i kroppen. Jeg sikrer en tilpasset og omfattende tilgang til behandlingen af rotator cuff skader.

Kilde: sundhed.dk

I tvivl om jeg kan hjælpe dig?

Du er velkommen til at kontakte mig, og få min ærlige mening om, hvorvidt jeg mener, at jeg kan hjælpe dig med dine udfordringer.