Ryg
Ryggen er en utroligt vigtig del af vores kropsstruktur, der giver stabilitet og muliggør bevægelse i hverdagen. Den består af en kompleks serie af hvirvler, led, muskler og sener, der arbejder sammen for at opretholde vores positur og bevæge os frit og smidigt. Samtidig er ryggen også et område, der er særligt tilbøjeligt til skader og tilstande, der kan forårsage smerte og nedsat funktion. Alt fra lumbago og iskias til diskusprolaps og kroniske rygsmerter kan påvirke vores evne til at udføre daglige opgaver og deltage i fysisk aktivitet.
På denne side vil der blive gennemgået forskellige skader og tilstande, som kan påvirke ryggen, samt behandlingsmulighederne dertil.
Du kan læse om nedenstående problematikker, relateret til ryggen, ved at rulle ned på siden, eller ved at klikke på problematikken.
Rygsmerter
Ryg- og nakkesmerter er de hyppigste sygdom i bevægeapparatet.
Hvad er rygsmerter?
Rygsmerter er ubehag eller smerte, der opleves i området omkring rygsøjlen, skulderblad og mod nakken. Det kan skyldes forskellige faktorer såsom muskelspændinger, skader, overbelastning eller andre årsager. Omfanget af en skade er dog ikke altid direkte i overensstemmelse med smerteoplevelsen, da den altid er subjektiv og påvirket af den enkeltes tanker, følelser og tidligere erfaringer. Rygsmerter kan variere fra milde og forbigående til alvorlige og kroniske.
Denne tilstand kan være akut eller kronisk og kan påvirke en persons bevægelsesomfang og livskvalitet.
Symptomer på rygsmerter kan omfatte alt fra en dunkende smerte til en skarp, stikkende fornemmelse, og de kan begrænse ens bevægelsesfrihed og daglige aktiviteter betydeligt. Behandlingen af rygsmerter kan variere afhængigt af årsagen og sværhedsgraden af tilstanden. Den kan omfatte alt fra smertestillende tiltag såsom behandling, træning, smerteundervisning, og i mere sjældne og alvorlige tilfælde, kirurgi.
Det er vigtigt at søge lægehjælp, hvis rygsmerter bliver vedvarende eller forværres uden nogen direkte årsag, da de kan være et tegn på en mere alvorlig underliggende tilstand, der kræver behandling. Ved at være opmærksom på ens rygs sundhed og ved at træffe forebyggende foranstaltninger kan man reducere risikoen for at udvikle rygsmerter og opretholde en god livskvalitet.
Gode råd mod rygsmerter:
Der er rigtig mange faktorer, der har betydning for om vi oplever smerte. Nedenstående er gode råd til at arbejde med smerter i ryggen, samt gode råd til at forebygge rygsmerter.
Få pulsen op - Hvis du har et siddestillende arbejde, er det ekstra vigtigt at bevæge dig og få pulsen op mindst en gang om dagen i ca. 30 min.
Styrketræning - Træning af ryg rygmusklerne styrker musklerne, leddene, og tætheden i knoglerne, blodgennemstrømningen i ryggen, samt reducerer aktuelle smerter, og forebygger samtidig imod at få smerte.
Prioriter din søvn - Gå efter at føl dig udhvilet når du vågner (generelt 7-9 timers søvn). Kroppen genopbygges, stress reduceres og smerter nedsættes bedre ved optimal søvn.
Reducer stress, travlhed og psykiske belastninger – Ved at få mere ro på, forbedres kroppens systemer, herunder organsystem, blodsystem, nervesystem m.m., hvilket har en positiv indflydelse på rygsmerter.
Kilde: sundhed.dk
Lændesmerter
Det kan nogle gange være svært at lokalisere, hvor smerterne befinder sig og om de kommer fra lænden, bækkenet eller hoften, da disse områder er tæt forbundet til hinanden, idet de både fungerer som en mekanisk og neurologisk enhed.
Som udgangspunkt er der tale om
Lændesmerter ved:
Smerter i rygsøjlen og i flanken, som er til stede i hvile.
Smerter eller problemer i benene (forsiden og indersiden af låret), der er til stede i hvile.
Kombineret lænde- og hoftesmerter:
Smerter i rygsøjlen og i flanken, som opstår i forbindelse med bevægelse.
Lænden, ligesom andre dele af kroppen, kan være udsat for forskellige problemer, som kan være vigtige at være opmærksom omkring. Ved symptomer som dem nedenfor bør du kontakte din egen læge:
Intense rygsmerter, der ikke lindres af nogen stilling eller bevægelse.
Generelle symptomer, der ikke ændrer sig eller forbedres på noget tidspunkt i løbet af dagen.
Lokale smerter i lænden, der gradvist forværres over tid, iskias smerter, appetitløshed, uforklarligt vægttab og vedvarende sygdomssymptomer.
Problemer med at holde på urin eller følelses- og motoriske forstyrrelser i begge ben.
Pludselige, akutte og uforklarlige smerter i lænden, der forværres ved vægtbæring, især hos kvinder og mænd over 50 år.
Gradvis stivhed i ryggen, der spredes til hele rygsøjlen og nakken.
Kilder: sundhed.dk og netdokter
Hekseskud
Hekseskud eller akut ondt i ryggen?
Hvad er et hekseskud?
Hekseskud har i lang tid været et almindeligt udtryk for pludseligt opståede rygsmerter, ofte ledsaget af begrænset bevægelighed i ryggen. Disse smerter kan være så intense, at de skaber angst og immobiliserer personen på grund af smerter og frygt for bevægelse.
Hvad er årsagen til hekseskud?
Det er ikke kendskab til, hvorfor disse akutte smerter opstår, men flere teorier antager, at der kan være sammenhæng til de biomekaniske strukturer, organ- og kredsløbssystemet, samt vores stressniveau.
Fordi hekseskud kan forekomme under almindelige daglige aktiviteter og uden fysisk belastning, menes det, at udtrykket stammer fra en tid, hvor man troede, at mystiske smerter skyldtes et "skud" affyret af en heks.
Hvor længe varer et hekseskud?
Et hekseskud varer som oftest i nogle dage, men kan også finde på at varer længere. Det vil i de fleste tilfælde gå over af sig selv igen.
Hvad kan jeg gøre ved et hekseskud?
Det du selv kan gøre, hvis du får et hekseskud, er at bevæge dig i det omfang din ryg tillader. Det kan være alt fra gåture og strækøvelser til styrketræning og motion. Find ud af, hvor meget du kan komme afsted med, uden at provokere smerten til at blive værre. Tilpasset træning er altid godt mod smerter.
Behandling af hekseskud
Et hekseskud kræver som oftest ingen behandling, da det typisk går over af sig selv. Hvis udfordringen varer ved, at du opsøge hjælp til undersøgelse og behandling.
Jeg tjekker for relevante symptomer og kigger på om ryggen kan bevæge sig optimalt, samt tjekker de omkringliggende led og væv, der kan påvirke smerterne i ryggen. Jeg undersøger ligeledes omkring organerne, da et påvirket organsystem kan medvirke til smerter i ryggen. Jeg kan også finde på at undersøge fordøjelsen, kost, livsstilsvaner og stressniveauet, da det har stor indflydelse på kroppen og oplevelsen af smerter.
I sjældne tilfælde kan hekseskud være relateret andre bagvedliggende årsager. Du skal være opmærksom, hvis du oplever disse symptomer.
Kilder: lex.dk og sundhed.dk
Trykket ribben
Smerter omkring brystkassen eller langs ribbenene?
Hvad er et trykket ribben?
Et trykket ribben opstår, når et ribben bliver klemt, presset eller trykket uden at brække. Det betegnes primært som et “trykket ribben”, men kaldes også for et bøjet eller forstuvet ribben.
Årsager til trykket ribben
Dette kan forekomme efter traumer som slag, fald eller gentagne belastninger.
Symptomer ved trykket ribben?
Symptomerne inkluderer smerter, ømhed og ubehag ved berøring, bestemte bevægelser, hoste eller dyb vejrtrækning.
Smerterne er lokaliseret i brystkassen eller øverste del af maven. Smerterne i det område kan strække sig langs ribbenene, der går fra fra rygsøjlen og om til brystbenet.
Trykket eller brækket ribben?
Et brækket ribben er mere alvorligt og indebærer en faktisk fraktur. Du vil som oftest høre et knæk, idet skaden opstår. Det tager normalt 6-12 uger før en ribbensskade er helet. Du kan undervejs opleve tilbagevendende ømhed i et godt stykke tid.
Gode råd til trykket ribben
For at optimere helingsprocessen og undgå forværring af tilstanden anbefales det at:
Motionere og være aktiv så snart det er muligt. Bevæge dig så meget som muligt uden at provokere dine kendte symptomer.
Bruge smertestillende medicin, hvis dine smerter forhindre dig i at trække vejret dybt og hoste ordentligt.
Behandling af trykket ribben
Ofte heler skaaden af sig selv, hvorfor behandling for et trykket ribben primært fokuserer på smertelindring og aktivitet, så vidt det er muligt, for at undgå lungebetændelse.
Hvis symptomerne er vedvarende bør du opsøges hjælp i form af manuel og medicinsk behandling til smertelindring og vejledning til aktivitetsniveau. Det tilsammen er for at fremme optimal bevægelse af brystkassen for normal vejrtrækning.
Kilder: bispebjerghospital.dk og hospitalsenhedmidt.dk
Facetledssyndrom
Smerter, udstråling eller stivhed i ryggen?
Hvad er et facetled?
Et facetled (articulatio zygapophysialis) er et vigtigt led i rygsøjlens struktur, der forbinder de enkelte hvirvler og muliggør bevægeligelse. Disse led tillader bøj, drej og stræk af rygsøjlen, og er afgørende for kroppens funktion og bevægelse, og problemer med disse led kan føre til smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i ryggen.
Symptomer på facetledssyndrom
Facetledssyndrom, også kaldet facetledssmerter, kan forårsage en række symptomer, herunder:
Smerter: Dette er det mest almindelige symptom på facetledssyndrom. Smerter kan opleves i nakke, øvre ryg eller lænd, afhængigt af placeringen af de berørte facetled.
Udstråling: Facetledssyndrom kan forårsage udstråling til arme eller ben, afhængigt af om det berørte led er placeret i henholdsvis nakken eller lænden. Hvis problemet er i lænden, kan udstrålingen mærkes i ballen, lysken og låret, men uden at gå længere end til knæet. Ligeledes kan facetledssyndrom i nakken resultere i hovedpine og øresmerter.
Stivhed: Facetledssyndrom kan forårsage stivhed og besvær med at bevæge det berørte led. Dette kan gøre det svært at bevæge sin ryg optimalt.
Muskelspasmer/muskelspændinger: Facetledssyndrom kan forårsage muskelspasmer og muskelspændinger i de omkringliggende muskler til facetleddet. Disse spasmer kan være smertefulde og kan gøre det svært at bevæge sig.
Smerter vil typisk være mere intense om morgenen, i perioder med inaktivitet, ved bagoverbøjning og roterende bevægelser af rygsøjlen og efter længere tid stående, gående eller siddende.
Varighed af facetledssyndrom
Varigheden af facetledssyndrom varierer afhængigt af den bagvedliggende årsag, samt effekten af behandlingen. I nogle tilfælde kan facetledssyndrom aftage eller forsvinde hurtigt med konservativ behandling som manuel kropsterapi. I andre tilfælde kan tilstanden være mere vedvarende, hvis årsagen er relateret til facetledsartrose.
Behandling af facetledssyndrom
Som kropsterapeut kan jeg hjælpe med at håndtere dine symptomer og forbedre din livskvalitet, hvis du døjer med facetledssyndrom.
Kobi Kropsterapi har en holistisk tilgang til behandling, der ser på kroppens indbyrdes forbundne strukturer og funktioner. Jeg laver altid en individuel tilpasset behandlingsplan, der adresserer årsagen til dine smerter i stedet for blot at symptombehandle.
En af de centrale behandlingsteknikker, som jeg anvender, er ledmobilisering, der involverer udspænding af facetleddene, som kan reducere smerter relateret til facetledssyndrom og forbedre bevægelighed. Derudover anvender jeg også manuelle teknikker såsom bløddelsbehandling og udstrækning. Disse teknikker er til at sænke spændingen i muskler og sener omkring de berørte facetled, hvilket kan hjælpe med at reducere smerte og forbedre mobiliteten.
Træning er også en vigtig del af behandlingen, hvorfor vi kan udvikle et individuelt træningsprogram, der kan hjælpe med at forbedre styrke og smidighed i det berørte område.
Kilder: sundhed.dk og denstoredanske.lex.dk
Diskusprolaps
Smerter, udstrålende følelser i arme eller ben, kraftnedsættelse eller nedsat bevægelighed i ryggen?
Hvad er en diskus?
En diskus er en skive, der ligger mellem hver ryghvirvel. Den består af ydre bindevævsringe (annulus fibrosus) med en gelé lignende kerne indeni (nucleus pulposus). Hver diskus har ligeledes et lag brusk på toppen og bunden af den. En diskus har til formål at agere støddæmper og giver fleksibilitet i rygsøjlen.
Hvad er en diskusprolaps?
I daglig tale snakker vi kun om prolaps, der er en paraplybetegnelse for protrusioner, ekstrusioner og sequestrationer. Forskellen er, at protrusioner er en udposning af “gelekernen”, mens der ved de andre er en revne i bindevævsringen, hvor “gelekernen” kan bevæge sig ud. Denne masse kan, hvis den sidder således, komme til at trykke på nerverødderne, der kan forårsage smerte og udstrålende symptomer. Symptomer kan også komme af betændelse eller irritation omkring nerverødderne.
Omfanget af skaden er dog ikke altid direkte i overensstemmelse med smerteoplevelsen, da den altid er subjektiv og påvirket af den enkeltes tanker, følelser og overbevisninger.
Årsager til diskusprolaps
Diskusprolaps er idiopatiske. Det betyder, at der sjældent kan påvises en direkte årsag til, hvorfor diskusprolapser opstår. Det er dog som oftest en følge af almindelige, aldersbetingede forandringer i rygsøjlen. Diskusprolapser kan opstå i alle aldre, og ske akut eller over tid. Der ses ingen større sammenhæng mellem tunge eller pludselige bevægelser og diskusprolaps. Der findes dog livsstilsvaner i form af rygning og overvægt, der synes at have en påvirkning i risikoen for at udvikle en diskusprolaps.
Hvordan føles en diskusprolaps?
En diskusprolaps kan føles som en skarp smerte, der stråler ud i benet, armen, svaghed eller følelsesløshed i benet, samt nedsat bevægelighed i ryggen. Der er dog mange mennesker, der har en diskusprolaps uden overhovedet at have gener derfra.
Hvis du oplever tydeligt nedsat kraft i ben og manglende eller nedsat kontrol over vandladning og/eller afføring skal du kontakte en læge med det samme.
Varighed af diskusprolaps?
Det er meget individuelt, men symptomerne fra en diskusprolap vil som ofte være forsvundet efter 3-6 måneder, og fuldstændig helet inden for 6-12 måneder. Smerter der er opstået i forbindelse hermed, men som stadig er til stede efter denne periode, vil som oftest ikke længere skyldes skaden, men snarere en sensibilisering af nervesystemet.
Kan en diskus forsvinde af sig selv?
Ja – De fleste oplever at symptomerne typisk aftager efter uger til måneder. Udsigterne er som regel gode, og de fleste vender helt tilbage til deres normale tilstand.
Det kan dog være relevant, at give kroppen de optimale forhold i forhold til heling og restitution. Helingstiden kan optimeres ved specifik behandling i form af manuel behandling, coaching samtaler og et personligt tilpasset øvelsesprogram for bevægelighed og aktivitet.
Hvad må jeg med en diskusprolaps?
Med en diskusprolaps er der ingen restriktioner. Du skal faktisk bruge din krop og ryg så meget og så naturligt som ryggen tillader. Du kan med sund fornuft prøve dig frem og se, hvad din ryg kan uden at provokere dine smerter for meget.
Behandling af diskusprolaps
Behandlingsmuligheder for diskusprolaps kan omfatte coaching i form af indsigt i tilstanden, aktivitet i det omfang det kan lade sig gøre, smertestillende medicin, manuel behandling til at få ro på nervesystem og bearbejdet strukturer i kroppen. I få tilfælde kan kirurgi være relevant, men det er i dag ikke den primære behandling.
Kilder: gigtforeningen.dk, auh.dk, netdokter.dk og denstoredanske.lex.dk
Skoliose
Skæv ryg og smerter?
Hvad er en skoliose?
Skoliose er en betegnelsen for udtalt skævhed i rygsøjlen (skæv ryg / krum ryg). Skævheden forekommer i frontalt plan, det vil sige at set bagfra kurver rygsøjlen mod siderne (enten til højre eller venstre). Der findes en “S” formet skoliose og en “C” formet skoliose. Begge typer af skoliose kan påvirke både børn og voksne og varierer i sværhedsgrad. Omfanget af en skoliose er dog ikke altid direkte i overensstemmelse med smerteoplevelsen, da den altid er subjektiv og påvirket af flere faktorer.
Skoliose symptomer
I de fleste tilfælde er der ingen symptomer. Ved symptomer på skoliose er rygsmerter det mest almindeligt tegn på skoliose. Disse smerter, ofte forårsaget af mekanisk stress, kan udløses af bevægelse eller bestemte stillinger.
Nogle gange kan skoliose forårsage nerverodspåvirkning, lignende symptomerne ved en diskusprolaps. I mere alvorlige tilfælde, hvor krumningen overstiger 30 grader, kan der være symptomer på organpåvirkning, såsom trykken for brystet, åndedrætsbesvær og mave-tarmproblemer.
Behandling af skoliose
Behandlingen af skoliose afhænger af faktorer som patientens alder, graden af krumning og symptomer. Mulige behandlinger kan omfatte kropsterapi, træning, og i nogle tilfælde ortopædisk korrektion.
Kilde: sundhed.dk
Scheuermanns
Smerter og forandringer af øverste del af rygsøjlen?
Hvad er Scheuermanns
Scheuermanns er en sygdom, der påvirker rygsøjlen og er karakteriseret ved unormal vækst af ryghvirvlerne under væksten i puberteten, der giver en permanent forandring af rygsøjlen.
Symptomer ved Scheuermanns
Symptomerne ved Scheuermanns kan omfatte rygsmerter, især under aktivitet. De fleste oplever ingen gener, bortset fra den kosmetiske krumning i ryggen.
Behandling af Scheuermanns
Behandlingen af Scheuermanns er oftest ikke nødvendig, men kan omfatte kropsterapi, træning, korset og i meget sjældne tilfælde kirurgi.
Kilde: sundhed.dk
Spinalstenose
Smerter i ryg, følelsesforstyrrelser eller kraftnedsættelse i benene?
Hvad er spinalstenose
Spinalstenose er en tilstand, hvor rygmarvskanalen (foramen vertebralis) indsnævres, hvilket kan forårsage tryk på rygmarven og nerverødderne.
Symptomer ved spinalstenose
Typiske symptomer ved spinalstenose inkluderer rygsmerter, især ved aktivitet, samt følelsesløshed, svaghed eller smerter, der stråler ned i benene. Symptomerne aftager ved at sidde eller bøje sig forover.
Ved nedsat kraft i arme og ben eller forstyrrelse af vandladning og/eller afføring bør du kontakte en læge.
Årsagen til spinalstenose
Spinalstenose er enten en medfødt eller erhvervet forsnævring af spinalkanalen.
Behandling af Spinalstenose
Behandlingen af spinalstenose kan omfatte træning, manuel behandling og i visse tilfælde kirurgiske indgreb.
Kilde: sundhed.dk
Osteoporose
Fået en fraktur efter et let fald, stød eller ved lav belastning?
Hvad er osteoporose?
Osteoporose, også kendt som knogleskørhed, er en knoglesygdom, der resulterer i tab af knoglemasse og svækkelse af knoglerne. Dette gør knoglerne skrøbelige og mere tilbøjelige til brud og frakturer, selv ved let belastning.
Symptomer af osteoporose
Der er ingen direkte symptomer på osteoporose. Gener fra sygdommen viser sig først ved knoglebrud. Et almindeligt symptom omfatter rygsmerter i forbindelse med knoglebrud.
Behandling af osteoporose
Behandling af osteoporose fokuserer på at forhindre yderligere tab af knoglemasse og reducere risikoen for brud. Dette kan omfatte medicin for at styrke knoglerne, kosttilskud såsom calcium og D-vitamin, og regelmæssig motion for at forbedre knoglestyrken.
Derudover kan manuel behandling af personer med osteoporose være et godt supplement. Det er en skånsom behandling der fokuserer på at optimere alle kroppens systemer - nervesystemet, blodbanerne, fordøjelsessystemet og bevægeligheden i kroppens led. Dette indebærer eksempelvis fordøjelsen og optagelse af næringsstoffer fra tarmene, heriblandt kalk og D-vitamin.
Kilde: sundhed.dk
Spondylolistese
Hvad er spondylolistese?
Spondylolistese er en tilstand, hvor en eller flere ryghvirvler glider fremad (anterolistese) eller bagud (retrolistese) i forhold til den underliggende ryghvirvel. Dette kan medføre tryk på nerver og andre strukturer i rygsøjlen, hvilket kan forårsage smerte og ubehag.
Symptomer af spondylolistese
Symptomer på spondylolistese kan variere fra person til person, og nogle mennesker oplever slet ingen symptomer overhovedet.
Ved dem, der oplever symptomer på spondylolistese kan de omfatte rygsmerter, især efter aktivitet, samt følelsesløshed, svaghed eller prikken i benene.
Nogle personer kan også opleve at have svært ved at stå eller gå i længere tid.
Smerter forbundet med spondylolistese kan føles som en muskelspænding i lænden, der bliver værre ved fysisk aktivitet og forbedres med hvile.
I mere alvorlige tilfælde kan der opstå dysfunktion af tarm og blære.
Behandling af spondylolistese
Behandlingen af spondylolistese kan variere afhængigt af sværhedsgraden af tilstanden og de specifikke symptomer hos den enkelte. Mulige behandlingsmetoder inkluderer træning, manuel behandling, smertestillende medicin, og i nogle tilfælde kirurgisk indgreb for at stabilisere rygsøjlen og reducere trykket på nerverne.
Kilde: sundhed.dk
Rygsøjlearthritis
Gigt i rygsøjlen?
Hvad er gigt?
Gigt er en betegnelse for inflammatoriske og degenerative ledlidelser, der påvirker kroppens muskler, sener og led i form af smerter, træthed, stive led og nedsat funktionsevne.
Hvad er rygsøjlearthritis?
Rygsøjlearthritis, også kendt som rygsøjlegigt, er en degenerativ sygdom, der påvirker led og brusk i rygsøjlen.
Ved rygsøjlearthritis opstår der en inflammatorisk tilstand imellem diskusskiverne og de tilstødende ryghvirveler. Inflammationen forårsager hævelse, som kan lede til smerter, samtidig med at vævet mister sin elasticitet. Den øgede stivhed i vævet efter inflammationen medfører bevægeindskrænkninger af rygsøjlen.
På sigt vil den inflammatoriske proces medføre nedbrydelse af noget af vævet ved diskusskiverne. Som konsekvens af dette, vil kroppen danne nyt knoglevæv, også kaldet osteofytter. Særligt ved rygsøjlegigt kaldes knoglenydannelse syndesmofytter.
Symptomer af rygsøjlearthritis
Symptomer på rygsøjlearthritis indbefatter:
Rygsmerter, især efter hvile eller fysisk aktivitet.
Stivhed i ryggen, især om morgenen, hvor der kan være stivhed i over 30 minutter eller efter længere perioder med inaktivitet.
Nedsat bevægelighed i rygsøjlen.
Smerterne lindres i forbindelse med aktivitet.
Behandling af rygsøjlearthritis
Behandlingen af rygsøjlearthritis fokuserer på at lindre smerter, reducere inflammation og forbedre funktionen af ryggen. Dette kan omfatte medicin som smertestillende midler og antiinflammatoriske lægemidler, træning, manuel behandling, motion og livsstilsændringer. I nogle tilfælde kan kirurgi være nødvendig for at korrigere deformiteter eller stabilisere rygsøjlen.
Kilde: ugeskriftet.dk og sundhed.dk
I tvivl om jeg kan hjælpe dig?
Du er velkommen til at kontakte mig, og få min ærlige mening om, hvorvidt jeg mener, at jeg kan hjælpe dig med dine udfordringer.