Mave
Maven udgør en central del af vores krop, som spiller en afgørende rolle i fordøjelsesprocessen og støtter vores indre organer. En serie af muskler, sener og organer arbejder sammen for at opretholde mavetarm funktion og bistå i vores kropsbevægelser. Samtidig kan maven også være tilbøjelig til en række tilstande og problemer, der kan forårsage ubehag og påvirke vores velvære. Alt fra fordøjelsesbesvær og oppustethed til mavesår og irriteret tyktarm kan påvirke vores evne til at fungere optimalt og leve livet på bedste vis.
På denne side vil der blive gennemgået forskellige skader og tilstande, som kan påvirke maven, samt behandlingsmulighederne dertil.
Du kan læse om nedenstående problematikker, relateret til maven, ved at rulle ned på siden, eller ved at klikke på problematikken.
Mavesmerter
Smerter eller ubehag i maven?
Hvad er mavesmerter?
Mavesmerter refererer til ubehagelige eller smertefulde fornemmelser i maveområdet, som kan variere i intensitet og karakter. Disse smerter kan have forskellige årsager og kan være et symptom på forskellige medicinske tilstande.
Symptomer ved mavesmerter
Symptomerne ved mavesmerter kan variere afhængigt af den underliggende årsag, men kan omfatte smerter eller ubehag i maven, oppustethed, kvalme, opkastning, diarré, forstoppelse, tab af appetit, og følelse af generelt ubehag.
Hvorfor opstår maveproblemer?
Maveproblemer kan opstå af forskellige årsager, herunder kost, stress, manglende motion, dårlige spisevaner, infektioner, betændelsestilstande, fordøjelsesproblemer, medicinbivirkninger, og dysfunktion i nervesystemet, der styrer fordøjelsen.
Behandling af mavesmerter
Behandlingen af mavesmerter afhænger af den underliggende årsag. Dette kan omfatte ændringer i kost og livsstil, såsom at undgå visse fødevarer, spise små måltider hyppigt, drikke tilstrækkeligt med vand, reducere stress, og øge fysisk aktivitet. Herudover kan symptomer og nogle årsager til dem behandles via manuel behandling. I tilfælde af mere alvorlige tilstande kan kirurgi eller medicinske procedurer være påkrævet.
Kilde: sundhed.dk
Oppustet mave
Oppustet eller udspilet mave, hyppig luftafgang, og mavesmerter eller ubehag?
Hvad vil det sige at have oppustet mave?
At have en oppustet mave, også kendt som oppustethed eller abdominal oppustethed, indebærer en følelse af at være fyldt, have et øget tryk eller udspilning i maveområdet. Ofte ledsages det af andre symptomer, såsom flatulens (luftafgang), rumlen i maven og en generel følelse af trykken eller smerter i maveområdet, der både kan være ubehagelig og generende.
Symptomer ved oppustet mave?
Symptomerne ved oppustet mave kan omfatte en række ting.
Nogle af de mest almindelige symptomer, som kan ledsage oppustethed, inkluderer:
Mavesmerter eller ubehag - Det kan variere fra let ubehag til skarpe, stikkende smerter, afhængigt af, hvor udtalt oppustetheden og dens årsager er.
Følelse af oppustethed og spænding i maven - De fleste der har en oppustet mave synes have følelse af oppustethed og spænding i maveområdet, hvilket kan være meget ubehageligt.
Mavekramper - Nogle oplever kramper eller krampelignende smerter i maveområdet i forbindelse med oppustethed.
Hyppig prutten - Flatulens (luftafgang) er almindeligt ved oppustethed, og nogle kan føle sig tvunget prutte hyppigere end normalt for at lindre trykket.
Halsbrand og sure opstød - Oppustethed kan i visse tilfælde føre til tilbageløb af maveindhold i spiserøret (refluks), hvilket kan forårsage halsbrand og sure opstød.
Nedsat appetit: - Nogle kan opleve at have nedsat appetit på grund af ubehag og mæthedsfornemmelse.
Øget afføringshyppighed eller diarré - Nogle kan opleve at oppustethed føre til ændringer i afføringsmønsteret, såsom hyppigere ture på toilettet eller diarré.
Oppustethed er ofte er et resultat af flere faktorer, og symptomerne kan variere fra person til person.
Kostguide mod oppustet mave
For at reducere oppustethed kan det være nyttigt at følge en kostguide, der inkluderer at undgå eller begrænse ens indtagelsen af bestemte ting.
Undgå ”gassy” fødevarer - Identificer fødevarer, der kan føre til at du føler dig oppustet, og prøv så vidt muligt at undgå eller begræns indtaget af dem.
Spis langsomt og tyg grundigt - Tyg din mad grundigt og spis i stille og roligt. Dette hjælper med at sluge mindre luft under måltider, som ellers kan føre til oppustethed.
Undgå store måltider - Spis mindre, hyppige måltider i stedet for få og store portioner. Dette kan hjælpe med at reducere trykket i maven og lette fordøjelsen.
Inkluder fiber i kosten - En fiberrig kost kan forbedre fordøjelsen og forebygge forstoppelse, der kan medføre oppustethed. Eksempelvis grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter er gode kilder til kostfibre.
Undgå fedtholdige og krydrede fødevarer - Nogle oplever oppustethed efter indtagelse af fedtholdige eller krydrede fødevarer. Forsøg at reducere indtaget af dette, hvis de udløser dine symptomer.
Årsager til oppustet mave
Oppustet mave kan skyldes forskellige faktorer, herunder:
Overskydende luft i mave-tarmkanalen (aerofagi) - Dette er en af de mest almindelige årsager til oppustet mave. Luften forekommer idet vi sluger luft under måltider, når vi taler meget, tygger tyggegummi eller ryger. Den indtagne luft kan ophobe sig i mave-tarmkanalen og føre til oppustethed.
Fordøjelsesproblemer - Nogle har udfordringer med at fordøje visse næringsstoffer i maden, hvilket kan lede til gæring og dannelse af luft i tarmene, som yderligere kan give anledning til oppustethed. Laktoseintolerance og glutenintolerance er eksempler på fordøjelsesproblemer, der kan udløse oppustethed.
Kostmæssige faktorer - som indtagelse af gasdannende fødevarer eller intolerance for visse fødevarer.
Der er også flere medicinske tilstande, der kan give anledning til oppustet mave, eksempelvis:
Irritabel tyktarm (IBS)
Bakteriel overvækst i tyndtarmen (SIBO)
Inflammatorsik tarmsygdom (IBD)
Glutenintolerans (Cøliaki)
Gastroparese
Disse tilstande påvirker tarmfunktionen, og således også fordøjelsen og kan føre til kronisk oppustethed som et af deres symptomer.
Behandling af oppustet mave
Behandlingen af oppustet mave afhænger af den underliggende årsag. Dette kan omfatte ændringer i kost og livsstil, såsom kosttilpasninger, at undgå stressede situationer under måltiderne og eller i hverdagen, øge fysisk aktivitet, og eventuelt kosttilskud.
Herudover vil manuel behandling i form af visceral manipulation, myofascial release, andedrætsøvelser og afspændingsteknikker kunne lindre eller forbedre den oppustede tilstand.
Kilde: sundhed.dk
Irritabel tyktarm (IBS)
Mavesmerter, oppustethed, træthed og afføringsændringer?
Hvad er Irritabel tyktarm?
Irritabel tyktarm (Irritable Bowel Syndrome - IBS) er en tilstand karakteriseret ved symptomer som mavesmerter, oppustethed og afføringsændringer. IBS er en funktionel lidelse, hvilket betyder, at den påvirker, hvordan tarmene fungerer, men den forårsager ingen fysiske ændringer i tarmvæggen. Selvom den præcise årsag forbliver ukendt, påvirker IBS op til 20% af befolkningen og er hyppigst forekommende hos kvinder.
Symptomer ved irritabel tyktarm?
Symptomerne ved irritabel tyktarm kan inkludere mavesmerter, oppustethed, træthed grundet mangelfuld optagelse, vekslende afføring (diarré og/eller forstoppelse), følelse af ufuldstændig tømning af tarmen og ubehag.
Årsager til irritabel tyktarm
Årsagerne til irritabel tyktarm er ukendte, men der er faktorer, der synes at have en påvirkning af graden af IBS, samt risikoen for at få det. Der er observeret en sammenhæng til foregående infektioner i mave-tarm systemet.
Herudover kan stress spille en rolle i udviklingen af irritabel tyktarm. Kroppens autonome nervesystem, bestående af det sympatiske og parasympatiske system, styrer vitale funktioner som fordøjelsen. Stress aktiverer det sympatiske nervesystem og svækker dermed den normale mave-tarmfunktion, som aktiveres ved parasympatisk aktivitet. Denne ubalance kan over tid føre til symptomer på IBS, herunder diarré og andre fordøjelsesproblemer.
Desuden kan en forstyrrelse i mave-tarmfunktionen bidrage til øget stress i kroppen. Når fordøjelsen ikke fungerer korrekt, aktiveres feedback-systemet til og fra hjernen, hvilket resulterer i øget anspændthed og stress. Denne gensidige påvirkning mellem mave-tarmsystemet og det psykiske velvære kan være medvirkende til udviklingen af psykiske tilstande.
Derudover spiller vagusnerven en afgørende rolle i kommunikationen mellem tarmsystemet og hjernen. En ubalance i dette kommunikationssystem kan have konsekvenser for både mave-tarmfunktionen og den psykiske tilstand. Når kroppen påvirkes psykisk af stress eller angst, aktiveres det sympatiske nervesystem, hvilket yderligere forværrer fordøjelsesproblemerne forbundet med irritabel tyktarm.
Behandling af irritabel tyktarm
Behandlingen af irritabel tyktarm kan omfatte kostændringer, diæter (LOW FODMAP), motion, livsstilsændringer, stresshåndtering, medicin og manuel behandling.
Low FODMAP-diæten er den diæt, der er mest understøttet blandt forskning i til at lindre symptomer på irritabel tyktarm (IBS).
På denne diæt fjernes specifikke kostkomponenter kaldet FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharider og Polyoler). Efterfølgende er det vigtigt gradvist at genindføre disse kostkomponenter én ad gangen for at vurdere individuel tolerance.
Motion er dokumenteret til at kunne reducere symptomerne på irritabel tyktarm (IBS). I et studie med deltagere, der udførte motion i 20-60 minutter 3-5 dage om ugen, blev der observeret forbedringer i tilstanden.
Stress og angst påvirker som tidligere nævnt nervesystemet og derved mave-tarmfunktionen. Ved at nedbringe ens stressniveau kan du optimere forudsætningerne for kroppen og mave-tarm området.
Manuel behandling kan være med til at optimere mave-tarmfunktionen, sænke sympaticus aktiviteten i nervesystemet og lindre symptomerne ved IBS.
Behandlingen af IBS vil ofte omfatte, at arbejde med flere af de ovennævnte områder for at skabe de bedste forudsætninger og dermed opnå de bedste resultater i ens behandling.
Kilder: sundhed.dk og hospitalsenhedmidt.dk
Forstoppelse
Ondt i maven, forstoppet, oppustet, problemer med afføringen eller mavesmerter?
Hvad er forstoppelse?
Forstoppelse er en tilstand, hvor tarmbevægelser bliver mindre hyppige eller affaldsstofferne har vanskeligere at passere, hvilket resulterer i hård afføring og ubehag. Forskellige problemstillinger med tyktarmen og/eller fordøjelsessystemets styring kan have indflydelse på udvikling af forstoppelse. Varigheden af forstoppelsen kan ligeledes variere.
Symptomer ved forstoppelse?
Symptomerne på forstoppelse kan inkludere sjælden afføring (ikke hver dag), hård eller klumpet afføring, følelse af ufuldstændig tømning, oppustet mave, trykken nedadtil i maven og mavesmerter.
Årsager til forstoppelse
Forstoppelse kan skyldes flere faktorer, herunder kostmæssige faktorer såsom lav fiberindtagelse, dehydrering, inaktiv livsstil, stress, medicinbivirkninger og neurologiske lidelser.
Behandling af forstoppelse
Behandlingen af forstoppelse kan omfatte kostændringer med øget fiberindtagelse, tilstrækkelig væskeindtagelse, regelmæssig motion, manuel behandling af nervesystem, tarme og andre områder relatereret til fordøjelsen, og eventuelt midlertidig brug af afføringsmidler efter råd fra en sundhedsprofessionel.
Refluks
Sure opstød, halsbrand eller synkebesvær?
Hvad er refluks?
Refluks er en tilstand, hvor mavesyre og andet maveindhold går op gennem spiserøret, videre til svælget og muligvis helt op i munden, hvilket kan forårsage ubehag og irritation i form af sure opstød eller halsbrand.
Ved refluks nævnes sure opstød, syretilbageløb, spiserørsbrok, halsbrand, brystsmerter, ondt i halsen, mavesmerter og maveproblemer blot som nogle af de mange udtryk, der beskriver problemer med syreophobning i fordøjelsessystemet. Disse symptomer indgår i betegnelsen ‘Gastroesophageal Reflux Disease’ eller GERD, som ofte er forbundet med tilstedeværelsen af spiserørsbrok.
Symptomer ved refluks
Brystsmerter - brændende smerte bag brystbenet
Ondt i halsen
Sure opstød - især ved foroverbøjninger
Halsbrand
Synkebesvær
Hæshed
Ubehag i maven
Årsager til refluks
Mellem spiserøret og mavesækken findes en muskelklap, der forhindrer mad og mavesyre i at strømme op i spiserøret, hvor slimhinden er yderst følsom over for syre. En vis grad af syretilbageløb efter måltider er almindeligt for alle mennesker og normalt uden symptomer, da den sure væske neutraliseres. Hos dem med refluks opstår der imidlertid en overdreven tilbageløb af mad og syre, hvilket overbelaster spiserøret. Dette resulterer i irritation af slimhinden, hvilket kan medføre smerte og andre symptomer på refluks.
Derudover ses der en øget risiko ved:
Mellemgulvsbrok - Dette er en tilstand med udposning af mavesækken gennem musklen i mellemgulvet. Denne muskel bidrager, sammen med lukkemusklen nederst i spiserøret, til at lukke ned til mavesækken, således at indhold derfra ikke kommer op i spiserøret. - Det er dog muligt at have mellemgulvsbrok uden at have refluks.
Rygning - nikotin ser ud til at svække den nedre lukkemuskel i spiserøret
Tilstande med øget tryk i maven - eksempelvis ved forstoppet, graviditet eller overvægtig.
Behandling af refluks
Behandlingen af refluks kan omfatte kost- og livsstilsændringer, lægemidler såsom syrepumpehæmmere til reduktion af syreniveauet i maven.
Herudover kan manuel behandling være effektiv til behandling af refluks. Dette kan blandt andet indbefatte:
Korrigering af tonus (spændstighed) i spiserør, muskelklap og mavesæk, ved at behandle strukturer i ryggen.
Normalisere trykforskel mellem brysthulen og maven ved, at smidiggøre brystkassen, samt ved at behandle eventuel oppustet mave.
Strække spiserøret, muskelklappen og mavesækken manuelt, så der opnås en forbedret bevægelighed af strukturerne.
Korrigere tonus (spændstighed) og funktion af mellemgulvet via nakken og brystryggen.
Kilde: sundhed.dk
Mavesyre
Halsbrand, sure opstød, kvalme, ubehag eller smerter i maven?
Hvad er mavesyrens funktion?
Mavesyren spiller en vigtig rolle i fordøjelsesprocessen ved at nedbryde fødevarer og dræbe bakterier i maven. Den hjælper også med at aktivere fordøjelsesenzymer og fremmer optagelsen af næringsstoffer.
Symptomer ved for meget mavesyre?
Symptomer på for meget mavesyre kan inkluderer halsbrand, sure opstød, følelse af oppustethed, kvalme, ubehag eller smerter i den øvre del af maven og i nogle tilfælde opkastning.
Årsager til for meget mavesyre
Årsager til for meget mavesyre kan omfatte kostmæssige faktorer som fedtholdige eller krydrede fødevarer, rygning, alkoholforbrug, stress, visse medicin eller medicinske tilstande såsom mavesår eller gastroøsofageal refluks sygdom (GERD).
Behandling af mavesyre
Behandlingen af for meget mavesyre kan omfatte kost- og livsstilsændringer, stresshåndtering, medicin (syreneutraliserende og skumdannende)
Herudover kan jeg arbejde med:
Manuel behandling omkring mavesækken, bughinden, samt organerne i relation til mavesækken for at sikre fri bevægelighed af strukturerne, og dermed optimale arbejdsbetingelser for organerne.
Optimere funktionen af diaphragma (åndedrætsmusklen)
Optimere bevægelighed af mavesækken for at øge cirkulation
Optimering af tryk mellem brysthule og bughule
Kranio-sakral behandling med henblik på at påvirke kranienerver og nervesystemet.
Normalisering af tonus i fordøjelseskanalens muskelklap
Stresshåndtering ved samtale og eller ved behandling af nyrer/binyrer, hjerte-lunge og kredsløb.
Rådgivning ift. livsstil, herunder kost og fysisk aktivitet
Kilde: sundhed.dk
Morbus Crohn
Mavesmerter, diarré, træthed og vægttab?
Hvad er Morbus Crohn?
Morbus Crohn er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, der primært påvirker fordøjelseskanalen. Det er en autoimmun lidelse, hvor kroppens immunsystem angriber tarmvæggen og forårsager betændelse.
Sygdommen kan ramme dele i mave-tarmsystemet, og kan derfor være fra mundhulen til endetarmen. Typisk ses det i den nederste del af maven, i højre side, hvor tyndtarmen og tyktarmen mødes (ileocecal klappen).
Symptomer ved Morbus Crohn?
Symptomerne på Morbus Crohn kan variere, men inkluderer ofte mavesmerter, diarré, vægttab, træthed, blødning fra endetarmen, feber og nedsat appetit. Symptomerne kan opstå periodisk og variere i intensitet.
Årsager til Morbus Crohn
Årsagerne til Morbus Crohn er idiopatiske (ukendte), men det antages at en kombination af genetiske, miljømæssige og immunologiske faktorer kan have en betydning for udviklingen af sygdommen- Rygning, kostvaner og stress kan spille en rolle i sygdommens udvikling og forværring.
Behandling af Morbus Crohn
Behandlingen af Morbus Crohn sigter mod at lindre symptomer, reducere betændelse og forhindre komplikationer. Dette kan omfatte medicinsk behandling, livsstilsændringer og kosttilpasning, og i nogle tilfælde kan kirurgi være nødvendig for at fjerne beskadiget tarmvæv, og kurere en ved at få anlagt en stomi.
Morbus crohn er som førnævnt en kronisk tilstand, som hverken med kost, medicin eller manuel behandling kan fjernes.
Manuel behandling søger således at forbedre funktionen af fordøjelsessystemet, så meget som muligt, for at mindske symptomerne. Dette kan være relevant, da længerevarende inflammation kan lede til dannelsen af fibrøst væv, der binder organerne sammen. Dette nedsætter tarmenes peristaltik, hvilket nedsætter tarmenes funktion. Optimalt set, bør organer glide op og ned af hinanden uden modstand, men dette er ikke muligt, hvis organerne er “klistret” sammen.
Kilde: sundhed.dk
Colitis ulcerosa
Blodig afføring, hyppig afføring og diarre, der eventuelt kan indeholde slim?
Hvad er Colitis ulcerosa?
Colitis ulcerosa, også kaldet “blødende tyktarmsbetændelse”, er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, der kan påvirke hele tyktarmen (colon) og endetarmen (rectum). Det er dog typisk den sidste del af tyktarmen eller endetarmen der rammes. Sygdommen er en autoimmun lidelse, hvor kroppens immunsystem angriber tarmslimhinden og forårsager betændelse og sår.
Symptomer ved Colitis ulcerosa?
Symptomerne på Colitis ulcerosa kan variere, men inkluderer ofte blodig diarré. Der ses også hyppige afføringer, træthed, vægttab grundet manglende appetit eller optag af næring, feber og tarmproblemer. Symptomerne kan forekomme i ryk, hvor der er perioder med opblussen og perioder med remission.
Årsager til Colitis ulcerosa
Årsagerne til Colitis ulcerosa er ikke fuldt forstået, men det antages at være en kombination af genetiske, miljømæssige og immunologiske faktorer. Rygning, kostvaner og stress kan også spille en rolle i sygdommens udvikling og forværring.
Behandling af Colitis ulcerosa
Behandlingen af Colitis ulcerosa sigter mod at lindre symptomer, reducere betændelse og forhindre komplikationer. Dette kan omfatte medicinsk behandling, livsstilsændringer og kosttilpasning, og i nogle tilfælde kan kirurgi være nødvendig for at fjerne beskadiget tarmvæv, og kurere en ved at få anlagt en stomi.
Colitis ulcerosa er som førnævnt en kronisk tilstand, som hverken med kost, medicin eller manuel behandling kan fjernes.
Manuel behandling søger således at forbedre funktionen af fordøjelsessystemet, så meget som muligt, for at mindske symptomerne. Dette kan være relevant, da længerevarende inflammation kan lede til dannelsen af fibrøst væv, der binder organerne sammen. Dette nedsætter tarmenes peristaltik, hvilket nedsætter tarmenes funktion. Optimalt set, bør organer glide op og ned af hinanden uden modstand, men dette er ikke muligt, hvis organerne er “klistret” sammen.
Kilde: auh.dk
I tvivl om jeg kan hjælpe dig?
Du er velkommen til at kontakte mig, og få min ærlige mening om, hvorvidt jeg mener, at jeg kan hjælpe dig med dine udfordringer.