Ankel & fod
Anklen og foden udgør en vigtig del af vores underekstremiteter, der muliggør bevægelse og stabilitet. En serie af knogler, led, muskler og sener i anklen og foden bidrager til at opretholde vores balance og tillade os at stå på tæer og sanse underlaget. Samtidig kan anklen og foden også være udsat for en række tilstande og skader, der kan forårsage smerte og nedsat funktion. Alt fra forstuvninger og hævelse til hælsporer og nedsunken forfod kan påvirke vores evne til at udføre dagligdags opgaver og deltage i fysisk aktivitet.
På denne side vil der blive gennemgået forskellige skader og tilstande, som kan påvirke ankel og fod, samt behandlingsmulighederne dertil.
Du kan læse om nedenstående problematikker, relateret til ankler & fødder, ved at rulle ned på siden, eller ved at klikke på problematikken.
Ankel- og fodsmerter
Smerte ved bevægelse, hævelse, ømhed, stivhed eller nedsat bevægelighed?
Hvad er ankel- og fodsmerter?
Ankel- og fodsmerter refererer til enhver form for ubehag, smerter eller ømhed, der opstår i området omkring anklen eller foden. Disse smerter kan være forårsaget af forskellige faktorer og kan påvirke mobiliteten og livskvaliteten.
Symptomer ved ankel- og fodsmerter?
Symptomerne på ankel- og fodsmerter kan variere, men typiske tegn inkluderer smerte ved bevægelse, hævelse, ømhed, stivhed, nedsat bevægelighed og i nogle tilfælde synlige deformiteter eller blå mærker.
Årsager til ankel- og fodsmerter
Der er flere potentielle årsager til ankel- og fodsmerter, herunder overbelastningsskader som forstuvninger, forstrækninger eller brud, tilstande som plantar fasciitis, hælsporer, achillessenebetændelse, leddegigt, eller endda biomekaniske problemer som flade fødder eller overpronation kan give anledning til gener.
Behandling af ankel- og fodsmerter
Behandlingen af ankel- og fodsmerter afhænger af årsagen til smerten. Dette kan omfatte hvile, isbehandling, komprimering og elevation (RICE), smertestillende medicin, manuel terapi, træning, brug af ankelstøtter eller bandager, og i nogle tilfælde kirurgisk indgreb afhængigt af sværhedsgraden af tilstanden.
Kilder: sundhed.dk og sundhed.dk
Hælspore
Smerte ved hælen, især ved de første skridt efter hvile, under aktivitet eller stående i længere tid?
Hvad er hælspore?
En hælspore er en knogleudvækst på hælbenet, også kendt som calcaneus, der typisk opstår på grund af kronisk irritation eller overbelastning af plantarfascia, den bindevævssene, der strækker sig fra hælen til tæerne.
Symptomer ved hælspore?
Symptomerne på hælspore inkluderer smerte ved hælen, især ved de første skridt om morgenen eller efter langvarig hvile, smerte under aktivitet eller stående i længere tid, og ømhed eller irritation ved berøring af hælen.
Årsager til hælspore
Hælsporer opstår ofte som følge af gentagen stress og belastning på plantarfascia, hvilket kan føre til små tårer og inflammation i vævet. Risikofaktorer inkluderer løb eller aktiviteter med gentagne stød, overvægt, dårligt fodtøj, flade fødder eller højbuede fødder, og biomekaniske problemer.
Behandling af hælspore
Behandlingen af hælspore fokuserer på at lindre smerte og reducere inflammation. Derfor vil en optimal behandling af hælspore indeholde manuel behandling kombineret med øvelser og vejledning af hverdags og sportsaktiviteter, herunder at give vævet tilstrækkelig hvile og restitution. Årsager til hælsporen skal først håndteres, hvorefter belastning og styrke af vævet iværksættes. Undervejs kan vejledning i forhold til træningsniveau, kost og hverdagsaktiviteter indgå i behandlingsforløbet. Herudover kan behandling med is, smertestillende medicin, brug af ortopædiske indlægssåler eller sko, udspænding, og i nogle mere sjældne tilfælde, injektioner med antiinflammatoriske medicin eller kirurgi for at fjerne sporen.
Kilde: sundhed.dk
Nedsunken forfod
Smerte, tryk eller en brændende fornemmelse i forfoden, især ved at stå eller under bevægelse?
Hvad er nedsunken forfod?
Nedsunken forfod, også kendt som metatarsalgi, er en tilstand, hvor en eller flere af forfodens knogler synker ned fra sin oprindelige stilling, hvilket kan føre til smerte og ubehag ved at gå eller stå. Derudover medfører det en øget belastning af muskler og sener i foden, hvorved de nemmere bliver overbelastet.
Hvordan føles nedsunken forfod?
Nedsunken forfod kan føles som:
Øget tryk på huden under de tre midterste tæer, som kan danne hård hud og blive ømt.
Øget tryk på nogle af de nerver, der går ud til tæerne. Dette kan give sovende fornemmelse eller direkte smerter, tryk eller en brændende fornemmelse i forfoden.
Følelse af at træde på en “klump” eller en fornemmelse af, at der er noget, der trykker nedad (Kun en fornemmelse, da der ikke er noget, der fylder)
Stramning på tæernes bøje- eller strækkesenerne. - Derved kan tæerne trækkes op i den såkaldte hammertå-stillin, der kan medføre tryk på spidsen af tåen, samt ovenpå tåen.
Årsager til nedsunken forfod
Nedsunken forfod kan skyldes flere faktorer, herunder:
Øget belastning - Stånd eller gang på hårde, kolde gulve disponerer også til nedsunken forfod.
Arveligt - Du kan arve brede, flade forfødder, som kan være årsag til lidelsen.
Graviditet - Der ses en øget risiko for at udvikle nedsunken forfod i forbindelse med graviditeter.
Højhælede sko - Det har aldrig kunnet dokumenteres, at højhælede sko giver nedsunken forfod i sig selv, men der er ingen tvivl om, at det kan gøre det værre.
Lav smidighed og stramme haser - Rigiditeten medfører høj belastning på forfoden, hvilket øger risikoen for nedsunken forfod.
Overvægt - Det øgede tryk øger risikoen for nedsunken forfod
Ekstreme belastning - ses fx ved langdistanceløb og anden ekstremsport. Belastning skal dog ses relativt, hvorfor en med et lavere udgangspunkt vil opleve ekstreme belastninger ved mindre fysisk belastning.
Behandling af nedsunken forfod
Behandlingen af nedsunken forfod kan omfatte hvile og reduktion af aktiviteter, isbehandling, anvendelse af ortopædiske indlægssåler eller skoindsæt for at støtte forfoden, udspænding og styrketræning af foden og lægmusklerne, brug af støttebandager eller skinne, og i nogle tilfælde kirurgisk indgreb for at korrigere eventuelle strukturelle abnormiteter.
Herudover kan jeg via manuel terapi undersøge og behandle årsager og symptomer relateret til nedsunken forfod. Dette kan både være som supplement til træning og igangværende forløb, eller som en selvstændig behandling, alt efter din situation.
Kilder: netdokter.dk og hospitalsenhedenmidt.dk
Hævede ankler
Ømhed, smerte eller en stram fornemmelse ved anklen, en varm eller rødlig følelse, eller mærkbar hævelse?
Hvad er hævede ankler
En hævet ankel opstår, når der er en ophobning af væske (blod) omkring ankelleddet, hvilket ofte resulterer i en synlig hævelse og ømhed.
Hvordan ved jeg, at min ankel er hævet?
En hævet ankel kan være synlig ved en mærkbar hævelse omkring ankelleddet. Du kan også opleve ømhed, smerte eller en stram fornemmelse i området. Nogle gange kan huden føles varm eller rødlig, afhængigt af årsagen til hævelsen.
Årsager til hævede ankler
Hævede ankler kan skyldes flere forskellige årsager, herunder skader som forstuvninger eller brud, overbelastning, langvarig stående eller siddestilling, venøs insufficiens, hævede led på grund af arthritis, lymfødem, graviditet, eller endda bivirkninger fra medicin.
Behandling af hævede ankler
Behandlingen af hævede ankler afhænger af årsagen til hævelsen. Det kan omfatte hvile og hæve benet over hjertetehøjde, isbehandling, komprimering med en elastisk bandage eller strømpe, brug af støttebandager eller støvler, smertestillende medicin, øvelser, eller manuel behandling til at arbejde med lymfer- og blodsystemet for at optimere tilbageløb, eller arbejde med relaterede væv og strukturer for optimal heling.
Kilde: sundhed.dk
I tvivl om jeg kan hjælpe dig?
Du er velkommen til at kontakte mig, og få min ærlige mening om, hvorvidt jeg mener, at jeg kan hjælpe dig med dine udfordringer.